Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: kommentar til roadpricing (04-03-2009 11:00:15)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl
HVOR er det dog typisk - det samme lamme argument hver eneste gang nogen berører emnet om overvågning: "Har du ikke noget at skjule, så er det vel ligemeget om du bliver totalovervåget".

Nuvel - jeg har intet at skjule, ej heller på nettet, men derfor er jeg stadig imod at staten skal have fri adgang til borgernes gøren og laden i mindste detalje. Og - ja, jeg er også imod kameraovervågning af vores vejnet - og har været det hele tiden -- selv om jeg er en aldeles lovlydig borger i alle henseender.

Med hensyn til Roadpricing og tomgangsnregistrering - så er det mig bekendt ikke det der er planer om - selv om det ville kunne lade sig gøre rent teknisk - hvorimod jeg til stadighed hører om at GPS systemet er det der vil blive benyttet - altså biler på "farten" - fra A til B kontrol/overvågning.
Var det virkelig et miljøspørgsmål, der var tale om, så ville forureningsspørgsmålet blive afklaret på en helt anden måde. De kuldrevne kraftvarmeværker skulle lukkes, olieplatformene i Nordsøen skulle ikke have lov til at brænde deres overproduktion af Naturgas af, diesellokomotiver og dieseldrevne hjælpemotorer skulle forbydes, skibsfarten skulle forbydes, atomprøvesprængninger burde også være en saga blot - og vi kunne blive ved.
Nej - det er nemmere at ramme privatbilismen - altså den enkelte borger, der vil få svært ved at få ørenlyd som enkeltperson - for de store virksomheder vil jo i givet fald blot flytte deres sager til andre verdensdele - frem for at være med til tage sig seriøst af miljøspørgsmålene i vores verdensdel. Og så er det ikke engang løgn.

Senest har videnskaben fundet ud af at småinsekter i vores åløb forurener naturen med lattergas (TV2 lokalnyhederne i reg Øjy. i går)- tidligere kom man med påstanden om at det ville være gavnligt at forbyde køer at lukke gas ud. men der er ingen, der hæver øjenbrynene overfor det faktum at vores enormeforbrug af kosmetiske midler og deodoranter i lige så høj grad er med til at forurene og give os alverdens allergier - næ, tys, det må vi ikke røre ved - for det er jo storindustri. Jo - det går i sandhed godt.


Med hensyn til overvågning af vores samfund:
Nu er vi jo kommet så langt som til at forsyne vores kriminelle med elektronisk sporingsgrej - gad vide hvornår spædbørn får implanteret en chip straks efter fødselen - for det er der vel også nogle, der synes vil være formidabelt - nu vi er i gang - så lad os da tage skridtet fuldt ud.

Hilsen
Stefan
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "gaskabel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.