Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Vægtafgifter/ejerafgifter (16-03-2009 15:22:54)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Kære Svend og Eddie m.fl.

Denne problemstilling er beskrevet både i Kenneth Poulsens/mit indlæg af 8/3-09; http://www.dlrk.dk/s/r.asp?w=103&indslagid=78570#78570, og i Knud Torp Madsens indlæg af 9/3-09; http://www.dlrk.dk/s/r.asp?w=103&indslagid=78720#78720.

Nu oplyser Jørgen ikke, om hans bil er en vare- eller personbil, men lægger vi til grund, at der er tale om en varebil, og at den mellem regeringen og DF indgåede aftale ophøjes til lov, skal Jørgens bil altså fremover (foruden privatbenyttelsesafgift) betale en vægtafgift, der i.f.t. bilens brændstofsniveau er i "niveau" med ejerafgiften for nye varebiler.

Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en bils brændstofforbrug til Færdselsstyrelsen (hvad der næppe gør for en bil fra 1987), fastsættes forbruget i henhold til Ejerafgiftslovens § 3, stk. 2.

For benzindrevne personbiler sker fastsættelsen ved, at man tager 0,5% af bilens egenvægt (f.eks. 1600 kg x 0,5% = 8) og lægger 3 oveni det beregnede tal, sådan at man i tilfældet her når tallet 11 (8+3). De 11 udtrykker bilens statistiske forbrug (hvor ingen officielle tal foreligger) målt i liter pr. 100 km. Herefter skal der ske en omregning til km pr. liter, i dette tilfælde 100/11 = 9,09 km/l, hvorefter ejerafgiften kan aflæses af ovennævnte skema.

For dieseldrevne personbiler foretages fastsættelse på samme måde, men det beregnede l/100 km resultat skal dog efterfølgende reduceres med 12,5% (for km/l tallets vedkommende vender det modsat; det skal øges med 12,5%).

Når man har foretaget denne beregning, vil man kunne finde i bl.a. Knuds oversigter herover, hvad den nye vægtafgift bliver.

Link til Ejerafgiftsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17162

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "motorblok"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.