sv: sv: Afgift "spøger" stadig. (18-03-2009 21:49:49)
Poul Nissen #7082, reg. nsj
Her er så svaret fra Mikkel Dencker efter DF (eller LA) fik stoppet gulpladeafgiften:
Kære Poul Nissen
I Dansk Folkeparti lytter vi til vore vælgere.
Siden skatteaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen blev indgået den 1. marts, har vi modtaget rigtig mange henvendelser om de planlagte forhøjelser af afgifterne på gulpladebiler.
De mange henvendelser, herunder din, har beskrevet hvor hårdt ændringerne ville virke. Det har åbnet vore øjne for, at skatteaftalens element om gulpladebiler ville være urimeligt at gennemføre.
I Dansk Folkeparti er vi ikke kede af at tage konsekvensen, når vi bliver opmærksomme på at vi har taget en beslutning, der har urimelige konsekvenser. Vi har derfor taget denne del af skatteaftalen op til revision, sammen med regeringen.
Denne revision har resulteret i, at vi sammen med regeringen har besluttet at annullere alle planlagte afgiftsstigninger for eksisterende gulpladebiler. Jeg vil herunder i korte træk beskrive de aftalte ændringer:
At forhøjelsen af vægtafgiften og udligningsafgiften vedr. den eksisterende bestand af varebiler ikke gennemføres
At der ikke indføres privatanvendelsestillæg for varebiler solgt før 3. juni 1998
At der ikke indføres tillæg for manglende partikelfilter på dieseldrevne varebiler
Det vil betyde, at ejere af ældre varebiler ikke beskattes yderligere for allerede foretagne dispositioner.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for dine kommentarer og jeg håber at du også fremover vil bidrage med ris og ros til vores arbejde.
Med venlig hilsen
Mikkel Dencker, MF
Skatteordfører
Dansk Folkeparti