sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Medlemsundersøgelse nu! (02-04-2009 17:08:50)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Som jeg har forstået det, er der kun et lille mindretal af klubbens medlemmer der benytter forum, og måske i det hele taget hjemmesiden, hvorfor jeg ikke mener at en afstemning eller meningstilkendegivelse over hjemmesiden overhovedet giver nogen mening.
Retfærdigvis skal alle klubbens medlemmer have mulighed for at tilkendegive sin mening.
Skal der en medlemsundersøgelse til, må det da skulle ske ved et skema i bladet, der kommer ud til alle.
Jeg har i en anden klub været med til en sådan undersøgelse og kan forsikre om, at det er ikke bare lige.
Det er ikke noget man lige laver en aftensstund, og da slet ikke når det handler om så gennemgribende en beslutning. Det er ikke kun 3-4-5 spørgsmål, der skal besvares og belyses.
Det skal virkelig gennemarbejdes og overvejes nøje, og gennelæses af udenforstående, idet man kan få det resultat man ønsker ved at formulere spørgsmålene på rette vis.
Inden man går til en beslutning om at lave en medlemsundersøgelse om bl.a. at nedlægge den trykte Oasen, bør man måske få klarlagt en række spørgsmål, så folk er bedre klædt på til at besvare.
Hvorfor bruger så mange ikke hjemmesiden?
Er det et spørgsmål om at man ikke evner at bruge IT?
Hvis ja skulle man måske prøve at arrangere nogle enkle kurser i brugen af hjemmesiden.
Interesserer det bare ikke? og hvorfor? Kan en opdeling af Forum i teknik/arr. og ordskvalder hjælpe på det forhold?
Vil medlemmerne modsætte sig at modtage mails fra klubben som værende spam, som bl.a. kunne overtage regionsstoffet i Oasen, indkaldelse til regionalforsamling og arrangementer i øvrigt?
Disse spørgsmål kunne vi evt. også vende på Landsrådet unde uoff. snak.
mvh
Knud, der iøvrigt mener at tiden er ved at løbe fra trykte klubblade