Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: RRC skift af nederste bagvange under bagsmæk. (15-04-2009 22:25:39)
Peter Vinter #6416, reg. nsj
Claus,

Mener du en travers i rammen - som i Tony's indlæg - eller den tværvange som nederste bagklap er hængslet på ? Ud fra din beskrivelse lyder det mere som det sidste.

Hvis det er tilfældet, kan jeg godt hjælpe dig med en arbejdsbeskrivelse og en billedserie fra da jeg skiftede min for et par år siden. Men det bliver først i weekend'en - måske nogen kommer mig i forkøbet ?

For at svare på dine umiddelbare spørgsmål:
- Nej, på min model var der ingen tegn på rust op i sidevangerne (1993). Formodentlig er det samme tilfældet hos dig; sidevangerne er lukkede i modsætning til tværvangen som er åben og derfor samler alt muligt skidt op.
- Når den gamle vange er frigjort kan den skæres væk, ja. Men inden da skal punktsvejsningerne bores væk. Vangen sidder med en del punktsvejsninger mellem oversiden og bagagerumsbunden og mellem for- og undersiden mod de to sidevanger; sender dig illustration i weekenden.
- Du bør inden operationen undersøge, om bagagerumsbunden er i en fornuftig stand der kan svejses på eller den også skal repareres. Desværre kan man såvidt jeg ved ikke længere købe bunden til RRC, men den tilsvarende fra Disco 1 kan tilpasses - eller den eksisterende lappes.
- Jeg valgte at understøtte karosserihjørnerne før jeg tog vangen af - ved at sætte en værkstedsdonkraft under hver sidevange. Det var også nødvendigt at presse sidevangerne opad før den nye vange kunne lirkes ind på plads (den gamle smuldrede). Men der er som sådan ikke nogen voldsom statisk vægt på hjørnerne.
- Det kan anbefales at købe 2 nye sæt af de bolte/møtrikker der går gennem bøsningerne og evt. også selve bøsningerne (4 stk.)
- Du skal regne med at dornene i nedre bagklaps hængsler er rustet helt fast. Jeg skar den fri fra vangen, bankede / borede dornene ud og erstattede den med to bolte.
- Vigtige værktøj er friske metalbor + maskine, alm. svejseværk (du laver punktsvejsninger ved at fylde de udborede huller op), vinkelsliber & skiver, en eller bedre to værkstedsdonkrafte.
- Herudover skal du huske at købe sealer til at tætne sprækkerne med samt grundmaling og rustbeskyttelse til den nye vange.

Lad mig høre, om du er interesseret i billedserien.

Bedste hilsener,

Peter Vinter
6416 Nsj
RRC LSE 1993
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.