sv: sv: sv: sv: sv: JWR / Offenhauser vs. Edelbrock (30-04-2009 19:47:46)
Benny Jepsen #2711, reg. mjyl
Hej Ole
Det var faktisk et eksperiment at vende den som den gør, det er bare aldrig blevet lavet om igen fordi det egentlig virker ganske godt.
Teorien (min teori) er at jeg ønsker så langt et samlet "rør" som mulig igennem første trin på karburatoren for at udnytte venturi effekten mest mulig ved lave omdrejninger hvor lufthastigheden ikke er så stor. Da jeg havde ombygget motoren lavede jeg en aftale med et værksted på fyn som er berømt for at kunne "trylle" med motorjustering på deres rullestand (Hovedvejens auto) og som jeg også har haft god erfaring med til min Chevy. Jeg kan huske at vi var nød til at dyse den om til større dyser end normalt til en 3,5l på første trin fordi der kom meget mere luft igennem end forventet.
Det kan selvfølgelig have mange årsager så jeg ved jo ikke om teorien holdt vand. Men sådan er der jo så meget når man roder med ting der ikke står noget om i værkstedshåndbogen.
Mvh. Benny #2711