Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Land Rover i Politiken (22-05-2009 10:35:25)
Mikael Friis #3481, reg. nsj
Efter at have læst chefredaktør Stig Ørskovs tåbelige kommentar i Politiken, forfattede jeg nedenstående svar til ham.

Mvh
Mikael

Kære Stig

Jeg læste forleden din artikel "15 fordele ved finanskrisen", hvor du bl.a. skriver:

9.Firehjulstrækkere
Bilerne er blevet mindre. Endelig er vi sluppet af med de malplacerede firehjulstrækkere, som tøffede hvileløst rundt i byerne på forgæves jagt efter en parkeringsplads. Nu er det kun tungnemme rigmandsfruer og rockertyper, der kører Landrover eller Porsche Cayenne.

Tillad mig lige at korrigere din (og din avis´) fordomme om Land-Rover: det er nemlig ikke kun tungnemme rigmandsfruer og rockertyper, der kører Land Rover. Jeg er medlem af Dansk Land Rover Klub, som har knap 2.000 medlemmer, der dyrker terrænkørsel, såkaldt greenlaning og andre "grønne" fritidsaktiviteter med udgangspunkt i Land-Rovers mange forskellige modeller. I din nedladende generalisering af firehjulstrækkere får du lige præcis valgt den mindst "malplacerede firehjulstrækker" som eksempel på, hvad der formentlig skal være store og tunge benzinslugere. Kun ca. 7% af alle Land Rover'ere i Danmark (der er ca. 7.100 i alt ifølge www.bilstatistik.dk) er Range Rover Sport-modellen (519 stk.), som nok er den Land-Rover model, du ikke bryder dig om. Resten af Land-Rover bestanden udgøres især af Serie-, Defender- og Freelander-modellerne, som ikke er store og tunge benzinslugere. Det er derimod sjove og praktiske biler, der enten hører til i veterankategorien, anvendes til mere eller mindre hobby-terrænkørsel eller fungerer som nyttige arbejdsredskaber eller varebiler til kørsel i skov og mark.

Du kan for min skyld nedgøre "malplacerede firehjulstrækkere" alt det du vil, men det ville klæde dig og din avis at sætte sig mere ind i tingene, inden I skyder med så stor spreder, at I for det meste rammer helt ved siden af.

Med venlig hilsen
Mikael Friis

PS 1): Vidste du, at mange små biler som Suzuki Swift, Fiat Panda og Renault Kangoo samt lidt større biler som VW Golf, Opel Insignia og Audi A4 og også kan leveres med firehjulstræk - og er de så også "malplacerede"?

PS 2): Jeg vedhæfter et billede fra et arrangement i Dansk Land Rover Klub. Her ser du et bredt udsnit af Land Rover bestanden i Danmark - men du skal nok lede længe efter rigmandsfruer og rockertyper ....

PS 3): Miljøegenskaber handler ikke kun om brændstoføkonomi. Land Rover er blandt verdens mest miljøvenlige biler målt over hele sin livslængde i kraft af bl.a. meget lang levetid. Mere end 60% af alle Land Rover produceret siden 1948 er stadig i drift i dag ...

PS 4): http://bilmagasinet.dk/article/17937
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "motorblok"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.