sv: sv: Motorproblemer 2,25 serie benzin (14-07-2009 07:10:24)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Jeg vil bringe hængende ventiler i overvejelse.
Når motoren i den grad har manglet topsmøring, er der en til sandsynlighed grænsende mulighed for, at ventilstammerne har kørt meget tørt i styrene og derfor er revet sammen.
Dette underbygges også af din forklaring om den kvæstede stødstang.
Er det, en indsugningsventil der hænger, passer det helt fint med, at den skyder i karburiden, og det giver total forstyrrelse i hele indsugningsflowet med umulig motorgang til følge.
Prøv at få taget en kompressionsprøve som det allerførste.
Derefter prøv at løsne justeringen af ventilerne på den/de cylinder, der evt. måtte være svag i kompressionen. Det kan være, det kan komme af sig selv, hvis miraklernes tid ikke er ovre endnu.
Har du ikke umiddelbar adgang til en komp.måler, kan du fatte dit håndsving og manuelt tørne motoren. Mærk da efter, om der er ens modstnd for hver cylinder.
Gider du ikke det, kan du pille strømmen fra tændspolen og forsøge at starte med startmotoren og lytte efter kadancen. Her skal lyden fra startmotoren være helt ens rytmisk. Der må ikke være en hurtigere takt. Kræver et musisk øre! :-)
mvh
Knud