Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: glasblæsning (11-08-2009 05:09:42)
Ole Jensen #7456, reg. øsj
Hejsa Martin

Hvis opgaven KUN er at fjerne maling og primer på pladestruktur, skal du afstå fra at sand eller glasblæse elementet, du skal bruge en afstripper til at fjerne den uønsket maling.

Hvis opgaven der imod er at fjerne maling samt korrosion samtidig er glasblæsning klart den metode som er mest skånsom. Sandblæsning kan som en nødløsning godt bruges, men kan afstedkomme nogle lidt uheldige følevirkninger.

Jeg vil godt tilstå at jeg selv som nødløsning har sandblæst aluminiums profil og sluppet heldigt fra det, men jeg var også indstillet på at det godt kunne gå galt, tog chancen og det gik jo godt alligevel, vil ikke anbefale andre at prøve det samme.

Forklaring skal findes i forståelsen af materialelære vedr. aluminium. Rent aluminium er let og forholdsvis blødt samt relativ korrosion resistent.
Metallet er lethed, er jo det som gør det interessant.

Det er absolut rigtig, som de to gentlemen iøvrigt også er inde på, at rent aluminium producerer aluminiumoxyd hinde som vis den ikke brydes beskytter aluminiumet mod korrosion, men oxyhinden nedbrydes relativt let enten mekanisk eller kemisk, i det den er meget tynd, højst nogle få micro-millimeter. Oxyhinden er ikke ønskelig at prime på, og det er også rigtigt at reaktionen teroretisk stater med det sammen, men det praktisk tager et vis tidsrum før oxyhinden er på en tykkelse som bliver problematisk. Oxyhinden fjernes mest skånsomt kemisk, altså ved en afsyring eller afvaskning, om du vil.

Aluminiums blødhed eller maglende styrke, gør at rent aluminium næsten ikke bruge industrielt, men der bruges aluminiums legeringer, aluminium alloy som de retligt betegnes. Aluminium alloy deles almindeligvis i tre grupper Aerospace alloys - Marine alloys - Automotive alloys - eks.vis bruges 2024, 7075 legeringer næsten kun inde for luftfart hvorimod 6111 udelukkende bruges i autobranchen, når det vedr. pladestruktur. Hvad angår alu-profiler forholder sig lidt anderledes, her finders der igen andre legeringer, ofte for at gøre dem svejsbare.

Aluminium Alloy producer ikke eller næsten ikke, en oxyhinde. Aluminium Alloy er derved langt mindre korrosion resistent i forhold til 100% rent aluminium. Derfor påvalses der under udvalsningen af nogle aluminium alloy plader, et tyndt lag rent aluminium, retligt betegnet cladding layer, tit benævnt som alclad laget. Alclad laget har det formål at beskytte aluminium alloy, derfor er slibning, sandblæsning eller den mere skånsome glasblæsning ikke smart da det tynde alclad gennembrydes.

Hvis der er overflade korrosion på elementet er evt. alclad lag allerede beskadet, og fjernelsen af korrosionen nødvendig, det gøres som tidligere skrevet mest skånsomt ved glasblæsning. Sandblæsning er som regel for grovkornet til aluminium, og kan efterlade overfladen med mikroskopiske krater som er godt startsted for ny korrosion. Tilligemed sker sandblæsning ofte under større tryk kontra glasblæsning, hvorved sandkorn letter kan aflejres i det bløde aluminium alloy. Blæsningssand kan være mange forskellige typer, nogle er ikke kompatible med aluminium, da krystaller og salte over tid kan påbegynde en reaktion der kan føre til korrosion, naturligvis afhængig af legering samt sand type.

Man skal iøvrigt sikrer sig at slibemidlet man bruger er rent eller kun brugt på den samme type metal. Slibemidlet må ikke tidligere være brugt på andre metaller og derefter genbrugt på aluminium, da kan efter lade små partikler fra de andre metaller i aluminiumet, hvilket vil være rigtigt usmart.

Slibemidler fra smergellære, sandpapir og sliberundeller på kan naturligvis også aflejres i det bløde aluminiumet, hvorved der er måske klogt, lige at overveje hvad man anvender.

Årsagen til jeg selv slap afsted med manøvren, skal i måske findes i måden jeg efterbehandlet alu-profilet. Profilet vare angrebet krater-korrosion samt pittings-korrosion, så skaden var sket. Efter sandblæsningen med rent sand og lavt tryk, blev profilet efterbehandlet med aluminium brightener, alodine behandlet og enda af flere behandlinger i begge step, hvorefter profilet blev klargjort til bemaling med 2 komponent epoxy zinc chromate primer. Slutbehandlet med top-coat af en 2 komponent epoxy maling. Aluminium brightener er også fremravende til at kemisk fjernelse af aluminiumoxyd hinden før man primer et evt alu-elementet.

Alodine er ikke er en anodized coating, som mange fejlagtigt tror, men en type Chromate conversion coating. Alodine er reelt et trademark fra det tidligere Amchem Products Incorporated (1945), som i dag er opslugt af Henkel. Bruges efter mit begrænset kendskab kun inde for luftfarts industrien, den øvrige industrien fortrækker som jeg forstår det anodization, kan naturlivis tage grumt fejl.

Se evt. den her tråd om overflade beskyttelse.

http://www.dlrk.dk/s/r.asp?w=103&indslagid=85263#85263

Men som skrevet indledningsvis, hvis opgaven KUN er at fjerne uønsket maling så er min anbefalingen at man benytter sig af en (kemisk) maling-stripper og afrenser med en brightener. Synes personligt at man i videst mulige omfang gør klogest i at afstå fra at slibe i aluminium, med mindre der også igår korrosionsskader, der er efter min mening for mange ubekendte faktor som kan drille...!

Men når alt det er sagt, så er teori en ting pratisk udførelse noget helt andet, og man er nød til bare at prøve, for at udvide sin horisont.

Hvis man har tænk sig at håndtere maling-stripper og aluminium brightener, så BRUGER man BESKYTTELSEBRILLER, GUMMIHANSKER og ENGANGS BESKYTTELSEDRAGT, det siger sig selv at det er stærkt ætsende, affald bortskaffes som giftigt affald...!

Just my one cent.

Mv. Ole

PS. Hvis nogle med sikkerhed kender aluminiums legeringen på Serie/90/110/DEF. må de godt give lyd, da det er en tydelig mangel i min opdragelse...? kunne forstille mig at den gennem tiden ændre legering, fra Serie I til den moderne Defender...?
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "skruefjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.