Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Som en ny bil... (02-09-2009 21:12:00)
Bo Helsted
Hej Michael,
Som sagt gik de nye bøsninger rimeligt let i, manometret viste 1-2 ton, men jeg vil tro at man kunne få dem i med en tilstrækkeligt stor skruestik, eller med gevindstang/skive/møtrik-metoden, som er beskrevet flere steder på nettet. På den anden side, hvis du alligevel står ved en presse, eller har fået en anden med en presse til at presse de gamle ud, så er det absolut en lille ting at presse de nye i. De skal presses "tørt" i, uden fedt/olie.
Jeg købte delene i England, da det var i løbet af et par gange (sammen med andre køb), var det både fra paddockspares.com og fra britishparts.co.uk. Paddocks er absolut hurtigst til at afsende delene, og de har det hele.

Jeg skiftede dette:
Forenden/PANHARD-STANG:
Panhard rod bush OEM - 2 ex. - a 1,90 £
Panhard rod bolt - 2 ex. - a 1,00 £
Panhard rod nut - 2 ex. - a 0,54 £

Forenden/RADIUSARME:
Front radius arm bush OEM - 4 ex. - a 3,95 £
Front radius arm bolt - 4 ex. - a 1,84 £
Front radius arm nut - 4 ex. - a 0,51 £
Rear radius arm bush front axle* - 4 ex. - a 1,45 £
Rear radius arm nut front axle* - 2 ex. - a 0,50 £
*) disse ER til foraksel, det er bøsninger der sidder mod rammen.

Bagenden/RADIUSARME:
Bottom link bush OEM - 2 ex. - a 2,95 £
Bottom link bush bolt - 2 ex. - a 0,94 £
Bottom link nut - 2 ex- - a 0,32 £
Flexi mounting bush OEM - 2 ex. - a 6,95 £
Bottom link rod nut - 2 ex. - a 0,50 £

Alt ialt dele for ca. 53 £ + 10 £ porto = 650 kr. + moms.

Du skal også bruge alm. værktøj, det vigtigste er rustløserolie, 24 mm fastnøgle (til at holde på møtrikker), kraftig skraldenøgle med 24 mm top (til at skrue på bolthoveder), 30 mm top (til møtrikker mod rammen). Toppene skal helst være 6-kantede, bedst til slidte bolte/møtrikker.
En momentnøgle til at spænde med det rette moment ved samlingen. Skraldenøglen kan ikke være lang nok, ihvertfald ikke hvis du har "kontor-arme" som mig. Jeg købte en på 52 cm. Så gik det lige.

Ellers er arbejdet lige ud af vejen, det er ikke svært, bare besværligt. Ved samlingen af forenden havde forakslen rykket sig lidt "væk", så jeg ikke kunne få gummibøsningen, skiven og møtrikken på mod rammen. Jeg blokerede pågældende sides forhjul med en stor kampesten, startede bilen og kørte forsigtig frem, indtil radiusarmen blev klemt på plads. Denne manøvre var nødvendig i begge sider. Der skal også vrides lidt for at få begge bolte igennem ude ved forakslen; jeg brugte en lille donkraft under "kødbenet" til vride på plads.

Held og lykke! Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil låne platten til bøsningerne, eller en lang skraldenøgle, på bo(snabel-a)kuririn.dk

Hilsen Bo.

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "torpedo"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.