Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Du må ikke have kniv i autocamperen. (24-10-2009 11:10:57)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Hej Heine.

Tak for et fint indlæg/bidrag til debatten. Dog giver dit indlæg mig anledning til at konkretisere følgende:

1. Økser må faktisk antages at være direkte omfattet af våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, og sættes således ikke som udgangsbås direkte i bås med knive. Men i den virkelige verden kan naturligvis både knive og økser se ud på mange sjove måder, så nogle gange vil båsen naturligvis være den ene, og nogle gange den anden.

2. F.s.v.a. politiets muligheder, når de antaster en borger med kniv e.l., så har politiet naturligvis stadig ret/pligt til at vurdere, hvorvidt det anerkendelsesværdigt formål iflg. lovens § 4, stk. 1 er eller ikke er til stede. Og kun hvis formålet ikke findes at være til stede, må/skal de sigte borgeren.

F.s.v.a. minimumsstraffen på 7 dage, så er det desværre en udbredt misforståelse, at dette skulle være skrevet direkte ind i våbenloven. Det er det ikke. Normeringen af en minimumsstraf på 7 dage stammer fra de såkaldte forarbejder til den seneste ændring af våbenloven og er bestemt ikke uden undtagelser. Der vil således både iflg. våbenlovens § 10, stk. 2 og iflg. lovforarbejder kunne være formildende omstændigheder, hvor alene en bøde kommer på tale.

Se våbenloven her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125806

Og se en nærmere redegørelse fra Justitsminister/Rigsadvokat her:
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Pressemeddelelser2008/Scan001.PDF
Særligt dokumentets side 5 nederst og 6 øverst (sidenummereret 3 og 4) vil kunne hjælpe med forståelsen.

Desværre er dette en sag, hvor gisninger, gætværk, formodninger og fejlagtige konklusioner i den grad er fløjet (og stadig flyver) omkring, både godt hjulpet af presse og af mange andre, som forarges. Meget naturligt, så dette er ikke ment som nogen kritik. Men orker man, bl.a. via ovennævnte links, at prøve at sætte sig ind i sagen, kan det faktisk lykkes at få overblik i rette belysning. Og så er en del af det knapt så slemt og temmelig meget mere logisk end af mange først antaget...

Og må jeg så her, lige som ovenfor, understrege, at jeg ikke tager stilling til, hvorvidt lovgivningen er rigtig eller forkert, men alene forsøger at hjælpe med at forstå, hvordan den fungerer, så længe den er, som den er.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "sidespejl"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.