sv: Helt ærligt...hvor mange km? (30-10-2009 19:20:40)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Det kan vitterlig ligge i din kørestil.
Autobox tager altid lidt mere brændstof, det gør mange korte ture også. Tyve km om dagen er ikke noget for en diesel, medmindre der bliver godt forvarmet med et oliefyr (som igen bruger diesel).
Brede og grove dæk er ligeledes brændstofgslugende.
Chiptuning kan også være årsagen, når maskinen ikke er tunet optimalt.
Min OneTen har haft stigende brændstofforbrug og ligger nu helt nede ved 7,5 km/l. Og det til trods for, at jeg prøver på at undgå korte ture.
Men hvis du vil måle forbruget korrekt, så fylder du tanken helt op til studsen - brug en fem-liters-olie-kande til de sidst få liter.
Iflg. en ældre brochure skulle forbruget ligge på 6,5 l/ 100 km ved 80 km/h konstant og 10,2 l/100 km ved 120 km/h konstant.
Kør, som du plejer og ved genopfyldning samme fremgangsmåde som ved første påfyldning. Sådan får du det mest korrekte forbrugstal.