Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Regler for bjergning/bugsering? (16-12-2009 09:39:04)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Hvis du står midt på en vej og du eller dit køretøj bliver påkørt, så er det ikke dit ansvar, fordi modparten ikke har kørt efter forholdene. Det hjælper dig dog lidt, hvis du bliver skadet eller dræbt.
Det gælder om, at sikre et uheldssted efter at man har konstateret, at der ikke er behov for livsreddende første hjælp.
Sikring sker typisk vha advarselstrekant, haveriblink evt rotorblink, hvis man har sådan et tilrådighed.
Med vor trafiktæthed vil der hurtigt komme andre tilstede, der kan deltage i sikringen evt. afspærring.
Du må godt foretage en bjergning på landevejen, hvor du endda spærrer for trafikken. Det gør bjergningsfolkene også og de har ikke eneret på, at få biler op af grøften osv.
På motorveje ville jeg holde fingrene fra selve bjergningen, men ikke redningen.
Og selv det kræver koldblodighed, da hovedparten af bilisterne er situationsblinde på motorveje.
Også her gælder, bliver du eller din bil påkørt, hæfter modparten.
Der er alt for mange hjælpere, som har mistet livet eller førligheden pga deres redningsindsats på motorveje.
Jeg har en gang stillet en tom turistbus tværs over E 45 for at sikre et uheldssted. Populær blev jeg ikke hos en del medtrafikanter, men redningsbilerne kunne komme til uhindret.
Hvis der er overhængende fare for, at en i nødsporet holdende haverist kan blive påkørt, ville jeg ikke betænke mig, at tage ham på slæb frem til nærmeste rasteplads/frakørsel.
Hold så vidt mulig foran og ikke bagved en haverist og sørg for, at haveristens hjul er drejet ud mod rabatten, så han ved en evt. påkørsel ikke bliver slynget mod din bil eller ud på kørebanen. Samme gælder også for din bil.

Er du i tvivl, så lad være. Du skal kunne overskue situationen og kan du det ikke, så hjælp andre, som er mere kompetente...
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bremsebakke"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.