Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: et dobbelt hjertesuk fra en stadig troende (11-02-2010 09:22:17)
Hans Kristian Erbs #4975, reg. øjyl
Det bedste middel mod engelsk syge er ikke at sælge Land Roveren. Det er kun med til at underbygge, hvor kraftigt inficeret af sygdommen, man er. Mod den sygdom er der kun en medicin, der virker. Det er Land Rovere i rå mængder.
Da min første Land Rover for mange år siden begyndte at fylde rimelig meget på budgettet og til sidst fik diagnosen motorrenovering, blev jeg enig med mig selv om at nu kunne det være nok med det Land Rover værk og jeg byttede den væk hos Bertelsen i Sjelle for en Peugeot Partner. Første uge følte jeg mig som bankrådgiverens yndling - ugen efter begyndte mangelsymptomerne at melde sig: Koldsved, koncentrationsbesvær, generel psykisk uligevægtighed. Jeg blev opfarende, gennemirritabel med tendens til en altoverskygende sort depression. Jeg måtte køre tilbage til Bertelsen og ved Guds og Marius Bertelsens hjælp fik jeg igen min Land Rover... Nu her 10 Land Rovere senere er jeg ikke i tvivl – jeg er livsvarigt inficeret... og mod ligesindedes verbale brydekampe her på forum findes også kun et middel.. kør en tur i Land Roveren og her kan man så øve sig i at lade ethvert indlæg her være lige så hjerteligt og konstruktivt som ”blink og vink” når man møder en anden Land Rover på vejen.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "blinklys"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.