Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 19:25:32)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Hej Ib Hammer!
Jeg vil ikke bruge ordet "kære" idet jeg er bange for at den betydning du tillægger det ord i din optik har en anden betydning, end det burde betyde! :-)

Tillad mig at pille lidt i en meget parallel historisk udvikling, der måske fordrer at du kender salig DOMI. Er du i tvivl kan du rådføre dig med Steen Houborg.

DOMI anstillede lidt af samme attitude, som du her giver udtryk for, over for os der drev og var medlemmer af Jaguarforeningen tilbage i 70-80erne og forsøgte at lægge rigtig mange hindringer i vejen for det parallelle univers, som jeg bl.a. havde fingrene dybt nede i.

På et tidspunkt indså DOMI og det senere importørsystem, at man ikke kunne kvæle det alternative, og indgik i stedet for en, i dine øjne, måske uhellig alliance med os i det alternative netværk.
Det udviklede sig så efter DOMIs sørgelige endeligt yderligere i en nyttig symbiose med den nye off. importør.
Mange af de "irriterende" entusiaster udviklede sig til modne og undertiden velstillede mennesker, hvoraf en hel del blev til nyvognskøbere og kunder på værkstederne.

Spørgsmålet er om disse mennesker ville have udviklet sig til fuldgyldige kunder, hvis ikke de havde haft en fortid med vogne, som DOMI gerne havde set hugget op. Det lykkedes at holde disse forhadte entusiastbiler i live på en relativ nem måde, idet der stadig kunne skaffes reservedele efter disse var udgået af Jaguars reservedelsprogram. Ja faktisk skaffer det officielle system sig af og til reservedele via det alternative system, når deres egne kunder kommer med deres hobbybiler.

Der er de allerbedste relationer mellem autoriserede og uautoriserede kræfter inden for dette segment, og man samarbejder på den fælles sag til alles gavn og glæde.
De irriterende entusiaster er forbilledlige ambassadører for importøren, og du kan roligt overføre disse erfaringer til det off. Land Rover system.

Vi, de irriterende entusiaster, gør måske meget mere for den samlede sag, end du lige tænker over.
Hvordan skulle vi i øvrigt holde de ældre biler kørende, hvis ikke der fandtes et alternativt netværk?
Jeg har lige svejset et nyt bagfjederfæste på min RRC 1986. Det ville det officielle system næppe have kunnet levere mig?
Hvis ikke det var muligt at skaffe stumper til de udgåede modeller, skulle de jo have været smidt ud, hvorved brugtvognspriserne ville være lig med ingenting.
Så kan du mene at vi i stedet for blot skulle henvende os til dig og indkøbe en ny vogn, men desværre spiller klaveret ikke så glimrende for os alle.
Jeg kører dog i et par originalt off. importerede vogne, og er så indirekte med til at støtte dig ved at brugtvognsprisen er blevet hjulpet opad.

Prøv at lægge fornærmetheden til side og glæd dig i stedet for over det gode samarbejde med de irriterende entusiaster, der går gennem ild, vand og pladder for den samlede sags skyld, selv om du måske ikke lige kan se det, her og nu.

Mig bekendt er der da vist ikke ret mange, der ikke vil betale dig for at dele lidt ud af det materiale du som importør ligger inde med, og dermed være med til at betale for din dyre uddannelse. Faktisk tror jeg det er meningen at det skal bruges for at få det hele til at fungere. Fabrikken er nok ikke så meget fikseret på landegrænser.

Til orientering kan man hos Ford købe diverse erklæringer, også på brugt importerede biler. Det koster 500 kr. for en erklæring. Ford solgte efterfølgende f.eks. en ny motor til den selv samme vogn til en konkurrencedygtig pris, lidt over alternativ men med en bedre garanti.
Så jo jeg køber skam originalt også, når det er fornuftigt og muligt!! :-))

Husk altid på, at den ene hånd i reglen vasker den anden.

Med de allervenligste hilsner
Knud
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "truckcap"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.