Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Nybagt LR-ejer (06-04-2010 10:40:28)
Torben Kjær
Hej allesammen,

Efter at have været fascineret af Land Rover hele mit liv - især Serie- og Defender-modellerne må jeg dog indrømme - har jeg endelig 'taget springet' og anskaffet mig en Defender 110 V8 fra 1992 ;-) (jeg er ikke medlem af klubben endnu, så jeg kan ikke vedlægge et billede)
Det er en cool bil og så lyder den s.... godt ;-)

Jeg har rodet med biler 'altid' dog især tyske biler, som måske, måske ikke er præget af bedre tekniske løsninger (ja, det er nok ikke den bedste kommentar at komme med i ens første indlæg på LandRover-klubbens forum!!)

Hvorom alting er, har der selvfølgelig været et par ting, der lige skulle fikses på min Defender. Senest måtte jeg desværre konstatere, at køleren var utæt hvorfor en ny måtte anskaffes ... og her er allerede mit første problem..

Jeg har nu udskiftet køler, termostat og viskokobling. Jeg har i den forbindelse lært, at man altid skal 'koge' termostaten før den monteres: den første nye termostat (82 grader) åbnede først ved 90 grader! Det fandt jeg desværre først ud af EFTER at have monteret den og konstateret at instrumentnålen gik HELT op til det røde felt, før termostaten åbnede. Altså, af med den termostat og på med en anden (som ved kontrollen i gryden åbnede omkring de 82 grader).

Problemet eksisterer imidlertid stadigvæk: Nålen går HELT OP til det røde felt (og jeg er selv oppe i det røde felt) før termostaten åbner og nålen falder tilbage til lodret position (eller lidt til højre for lodret for at være præcis). Efter at termostaten er åbnet synes temperaturen er være ret stabil, nålen bevæger sig i hvert fald kun ganske lidt omkring den lodrette position.

Jeg har læst mange indlæg om køling, termostater osv. her på forummet, men kan ikke finde ud af hvordan jeg løser dette problem. ;-(

Køleren er ny og instrumentet virker tilsyneladende som det skal. Kan der være luft i systemet? Er der et hemmeligt tip mht. til udluftning af 3.5l V8-motorerne?

Næste problem er så, at viskokoblingen tilsyneladende heller ikke fungerer ;-(
Når motor og køler er meget varme, dvs. termostaten er fuldt åben og nålen på temp. instrumentet står oppe ved det røde felt, bør viskokoblingen begynde at 'gribe' - det gør den bare ikke ?? Er det muligt/sandsynligt, at en ny viskokobling er defekt?

Nå, jeg håber at der er en eller flere her, som kan bidrage med en løsning på dette lille problem ... og så glæder jeg mig i øvrigt til at møde nogle af jer ved kommende LR arrangementer.

Mvh -Torben

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bremsebakke"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.