sv: Min nye bil (30-06-2003 08:41:01)
Thomas Holm #3251, reg. mjy
Det var da det dejligste projekt. Jeg har selv lavet to i stand fra samme niveau eller dårligere, så op med modet. Det drejer sig kun om at arbejde sig frem, og ikke drukne i at det ser umuligt ud.
De to jeg renoverede, skildte jeg ad fra "torpedoen" (der hvor dørernes hængsler sidder fast), for så kan man komme til det meste. Og så er det bare at gå igang med svejseværket. En gammel slaggehammer fra en pinsvejser er super til at lokalisere hvor der er rusten.
Jeg sluttede med at henholdsvis slibe og sandblæse de to jeg lavede, for derefter at male med en meget zinkholdig maling og efterfølgende et godt lag Suvo (fed sort udvendigt og tynd brun indvendig).
Bilen ser ud til at være rigtig flot i karossen, så der er helt sikkert noget at arbejde med. Det er sjovt med det røde skilt på instrumentbordet som fortæller forholdsregler ved kørsel i de lave gear... Skæg bil!