10-08-2026 12:34:18
Verner Lundtoft Jensen #4586, reg. øsj
Medlemmer hverver nye medlemmer
Efter flere år med vigende eller stagnerende medlemstal, besluttede Landsrådet 2026, at iværksætte en kampagne under motto “Medlemmer hverver nye medlemmer”. For hvert nye medlem udbetales der 100 DKK til hververen.
I Facebookgruppen er der mange Land Rover interesserede, der følger med i klubbens aktiviteter og blandt denne gruppe, burde det være muligt, at finde fremtidige klubkammerater. DL-RKs øjeblikkelige medlemstal ligger på 765 medlemsnumre og det er kun en brøkdel af det, der for år tilbage udgjorde, at foreningen var Danmarks største bilmærkeklub.
Udover et mærkerelateret klubliv tilbyder DL-RK en forsikringsordning, der omfatter fordelagtige policebetingelser for terrænbiler af mærket Land Rover og Range Rover.
Hvad skal du gøre? Sammen med den hvervede udfyldes indmeldelsesbanketten, som findes på klubbens hjemmeside; https://dlrk.dk/indmeld/ Husk, under ” ..yderlige information i forbindelse med indmeldelsen” at påføre, hvem der har hvervet medlemmet. Når det nye medlem har betalt og er registreret i PBS, tager kassereren kontakt med dig.
Med venlig hilsen
DL-RK Hovedbestyrelse
27-07-2026 18:53:32
Jubilæumsudvalget
Klubbens fødselsdag!!
Husk, der er masser af plads og det bliver super hyggeligt at mødes d. 4-6. september i Fredericia og fejre vores fælles 50 års fødselsdag.
Du kan læse meget mere her og melde dig til i samme omgang:
https://dlrk.dk/s/r.asp?wurl=600012
Jubilæumsudvalget
15-07-2026 20:45:30
Ann Lysebjerg #7732, reg. nsj
Bedre sent end aldrig.
NU MED DATO
Der er naturligvis også klassikertræf i år, og jeg har fået lov til at offentliggøre følgende:
Klassikertræf 2026
29-AUGUST
Som jeg kan tælle det, er vi nu nået til klassikertræf nr. 15. Klassikertræffet, har gennem årene rykket rundt i landet, men oftest ligget centralt på Fyn eller i det østlige Jylland. Der har også været afstikkere til både Lolland og Sjælland. I år, skal vi dog i den helt anden retning, nemlig nordpå. I år skal vi være i Hedeager. Konceptet er det samme som altid, masser af hygge og socialt samvær.
Programmet er som vi kender og elsker det.
Mulighed for ankomst fredag. LØR 29 AUG: Officiel velkomst lørdag middag. Greenlaning om eftermiddagen. Lørdag aften, kommer slagteren forbi med stegt gris og masser af tilbehør.
Som altid er alle velkommen til at deltage i træffet. For at deltage i konkurrencen om årets diplomer, samt
gruppebilleder, kræver det dog, at man medbringer en klassisk Land Rover, der er mindst 30 år gammel.
På camp området er alle biler velkomne.
Prisen for træffet.
Børn under 18 år, deltager gratis.
For medlemmer af Dansk Land Rover klub, samt søsterklubber under ALRC: kr. 350,- pr. person over 18 år
For Ikke medlemmer: kr. 450,- pr. person over 18
Tilmelding til træffet sker på mail: veteran@dlrk.dk. Skriv navn og medlemsnummer, hvis du har et, samt
antal deltagere, både voksne og børn, evt. også hvilke køretøjer der deltager. Herefter modtager du en
mail, med betalings oplysninger. Endelig og bindende tilmelding, sker ved indbetaling.
På vegne af veteranudvalget, glæder vi os meget til at se jer alle.
Rasmus Winkel 9204
24-07-2017 19:52:49
Dansk Land-Rover klub
Opslagstavlen kan bruges til at sætte efterlysninger eller særlige meddelelser omkring arrangementer op.
Husk at benytte vores Forum, hvis det er spørgsmål, da man ikke kan svare på opslagstavlen.
Køb og salg hører til på roverbørsen.