116885:
sv: sv: sv: sv: sv: batteri aflades (17-11-2011 07:47:25) (svar på
116881)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 31.25.21.149)
Ad 2. Hvis det er de originale 35A (tror jeg) sikringer der sidder i, så kan du sagtens have en "dårlig" kortslutning, der måske trækker 30A uden at sikringen smelter. Det har jeg oplevet. Men en original Lucas lyskontakt er kun beregnet til 6A, så den bliver lun under normale omstændigheder og direkte kogende hvis man overbelaster den.
Ad 3. Desværre bliver batteriet også trægt at lade op når det bliver koldt, så meget at det kun kan tage halvdelen af strømmen når det rigtigt fryser. Hvis du kun kører f.eks. 5km den ene vej og stopper, 5km hjem igen. Så kan du meget vel tappe batteriet stille og roligt, når det er koldt.
Det skulle dog ikke være noget problem i plusgrader.
En indikator er at måle batterispændingen når batteriet er faldet til ro derhjemme. Der går ca 30 min. inden de kemiske processer er i ro når man har ladet.
Den teoretiske hvilespænding på et optimalt batteri er svjh. 12,64V og ligger den under det, så prøv at sætte lader på i 8 timer, vent en time og mål om der er en forbedring.
Kommer batteriet ikke over 12 Volt, så er det batteriet, der ikke er helt nyt mere og måler det de 12,6V så er det dit ladesystem der hænger i bremsen.
Hvis det er et problem, så kan du evt. overveje et sæt små kørelys. De trækker ikke så meget strøm som hele nærlyskredsløbet. I henhold til EU reglerne, må man godt benytte kørelys foran alene og kan dermed spare pos-lygter, baglygter og nummerpladelys i dagtimerne. Vælger du et sæt LED kørelys, trækker de minimalt med strøm.