125676:
sv: sv: Dagens billede - Island (15-08-2012 15:41:25) (svar på
125654)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (
ip-adr: 62.242.50.226)
Ok, tak! Vi synes også det var koldt ved Askja i år; men det var ingen ting ifht. campen ved Skaftafell! Europas største gletcher i nakken og Nordatlanten til den anden side gør, at der meget hurtigt blev skruet ned for varmen straks solen slukker. 3-4 gr om natten...
Turen syd om Askja står også højt på min ønskeliste, når (hvis...) vi kommer der op igen! Kan godt følge dig mht. at tage turen alene med familien ombord. Denne del af F910 og ikke mindst varianten syd om Trölladyngja har ry for at være noget udfordrende, stenet og ikke mindst ganske fugtig. Følgeskab er bestemt en vældig god ide!
Vi så med egne øjne resultatet af fejlvurdering af egne og bilens evner i et vad. På lejrpladsen ved Langidalur, Þórsmörk. En fransk turist havde forsøgt at krydse Krossa i en stor Dodge Ram pickup med camper-overbygning. Kæmpemotor, men 2WD og lav frihøjde. Festen stoppede midt i strømmen og hele besætningen sad i vand til livet, mens køretøjet var ved at kæntre. De blev trukket fri af campens store Ford 4WD traktor, havde fået en grim, grim lærestreg og ALT var vådt! Turen ud igen dagen efter var lidt mindre dramatisk - tæt bagved den store traktor.
Behøver jeg at sige, at vi kom igennem uden problemer i vores to Defendere ,-)