141138:
Tak for skulderklappet !!!! (11-03-2014 14:09:21)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 194.182.139.194)
Jeg har efter O-løbet i lørdags modtaget en mail med dette budskab, og jeg har lyst til at den den med jer.... For det er jo sådan en som gør, at man får lyst til at lave endnu flere arrangementer....
Enjoy....
Hej Land Rover godt-folk
Hvad sker der hvis man blander roadbook opgaver, Mc Donalds Mc Land Rover menu, telefon nr til den øverste chef i kirken, Flip-Flop foldning og De sanselige gynger i Horsens midtby?.... Ja enhver som har mødt Brian Nielsen, kan regne ud at det måtte være et af hans fantastiske påfund.
Men denne gang var det ikke et almindeligt o-løb, men et aften by løb med Horsens som centrum. Og det var helt igennem fantastisk og vi er nogen der håber at det ikke er sidste gang vi får lov at køre sådan et løb.
Men det kan undre mig at vi bare var 5 biler der stillede op, hvad skal der til for at få flere til at deltage i o-løb?. En tanke kunne jo være at folk er bange for det, kan man løse opgaverne, kan man finde vej uden at bruge et spil tov, eller to "pinde" der viser hvor man skal placerer bilen??
Jeg læser, heldigvis, ikke så tit på Forum, hvor tonen ind i mellem ikke er helt stueren. Men engang imellem dukker et lille bitte indlæg op om en skøn dims, et super godt arrangement, en god ide, en tak eller en erkendtlighed.
Og sjovt nok, så er det den slags LR folk jeg igennem de sidste par år har mødt til diverse o-løb, glade, imødekommende mennesker der som jeg kan lide at konkurrerer, men på et plan hvor langt de fleste folk/familier, biler og spejder udstyr kan være med.
Jeg syntes I går glip af noget når I ikke deltager, ved godt at der altid er super mange andre fantastiske arrangementer rundt omkring i LR landet. Men det kan da ikke passe at o-løb, år efter år skal køres af de samme.
Kom med, vi vil så gerne være sammen med jer, og skulle i have brug for hjælp til udfordringerne så hjælper vi gerne.
Dette er ikke ment som et surt opstød, selv om jeg er total overbevist om at der nok skal sidde et par stykker som straks må tage en Alminox for at kunne holde sig selv ud. Jeg mener dette af hjertet, da jeg meget mod min bedre viden er blevet "forelsket" i LR livet, hvor har jeg haft mange super fantastiske oplevelser, mødt så mange dejlige mennesker og fået gode venner for livet.
Jeg vil det bedste for Land Rover folk! store og små..... Men I skal også ville os