148063:
sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 08:26:28) (svar på
148060)
Henning Jessen (#9201, når kontingent betalt, forglemmelse...) (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 185.37.86.243)
Hej Paul - og tak for svar. Kender jo godt til regionens værkstedsdage og taget kontakt har jeg jo hermed. Der er jo bare lige den hage, at der jo ikke er værkstedsdage hver anden uge. Og har også konstateret at de blødsødne, læderbestolede og klimatiserede Range Rovers ikke ligefrem er overrepræsenteret i regionen :-D
Jeg ville nu gerne lave så meget som muligt på apparatet selv, har da også visse evner i i den retning, bare ikke en ordentlig garage (eller stald), men kun en indkørsel, det begrænser mulighederne lidt. Så en klubkammerat med lyst til et par kopper kaffe, lidt olie på fingrene og en lift ville være rigtig dejligt at kende. Og ideelt jo lige rundt om hjørnet.
Nå, men jeg er lidt skeptisk over for at overlade min bil (eller biler i det hele taget) til mig ukendte mekanikere - jeg har oplevet så meget slump, sløseri, ligegyldighed og andet, at det halve ville være rigeligt! Og siden jeg nævner Nehrkorn, det er fordi jeg med forhandler baserede værksteder har den erfaring, at de er særdeles ufleksible mht til reparation af enkelte stumper - og noget tyder på at de er mere gearet til salg af nye biler og store service-pakker til samme. Kommer man med sådan noget "gammelt skrammel" er de da helt på herrens mark...
Det aktuelle problem er jo skruerne til caliprene, har næsten ødelagt én, og inden jeg gør ondt værre, tænker jeg det er bedre med professionel hjælp - og må jo betale hvad det koster. Da jeg skulle have caliprene på min T4 Transporter af, var jeg nødt til at bruge en forlænger på halvanden meter og var ved at vippe bilen af liften. Det kunne en luftnøgle ikke klare. Mistænker min Range for at være lige så mukken.
Men tak for svar, vil skynde mig at finde giro-kortet frem og få betalt det kontingent. Og håbe på nogle værkstedsdage i ikke for fjern fremtid :-)