tilbage

Land Rover Forum  

Index
17656: For lille generator ???? (01-09-2004 12:04:24)
Thomas Carstensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.185.162)
Jeg har lige efter en længere laro-pause igen erhvervet mig et rødt "lyn" (90'er benz fra 85). Jeg har dog observeret at min ladelampe gløder ved lave omdrejninger, hvorefter den gradvist går ud når omdrejningerne stiger.
Jeg er helt klar over alle fejlmulighederne, men fandt et sted, i dette pragtfulde forum, en artikel om at bilen er født med for lille generator, er det korrekt?

PS: Jeg har selvfølgelig meldt mig ind, men har endnu ikke modtaget nr. osv.
Index
17657: sv: For lille generator ???? (01-09-2004 12:33:30) (svar på 17656)
Finn Herreborg #6314, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.203.215.254)
Hej Thomas,

Jeg har selv en one-ten V8 fra '86 som havde et problem med generatoren (45 Amp. tror jeg nok), jeg fandt ud af at en generator fra nogle Ford Sierra'er kunne monteres direkte over på min motor og denne generator er, så vidt jeg husker en 55 Amp. - så ud over at jeg erhvervede denne generator for "en hund" hos en hugger så fik jeg yderligere ladning til mit batteri - om der skulle være nogle i dette forum der mener det er blasfemi at anvende dele fra en gammel Ford, det ved jeg ikke - men jeg fik løst mit problem.

Veniligst

Finn Herreborg
Index
17660: sv: For lille generator ???? (01-09-2004 13:52:55) (svar på 17656)
Nils Byager #4814, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 155.137.0.9)
Jeg ved ikke om den originale er for lille, men min 88" var udstyret med en Lucas NAB 900 generator. Den yder 65 A. Iflg. Ketner er det en universalgenerator som kan tilpasses stort set alle biler og traktorer(hvis man ellers kan få den mokket på plads - diameteren er større end den originale).
Om typen stadig kan fås vides ikke, men spørg Ketner.
mLRh
Nils
Index
17664: sv: sv: For lille generator ???? (01-09-2004 22:05:54) (svar på 17660)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 195.249.35.193)
Lucas mindste 12v generator yder 28 ampere, så med mindre at du har noget voldsomt strømforbrugende dvs. mere end 450 w. så er det generatoren der er defekt, Lucasgeneratorene har aldrig udmærket sig med et langt liv, til gengæld er de billige i indkøb, ideen med brugtkøb er god nok men hvorlænge holder den? prøv at forhøre dig om prisen på en ny eller en ombytter.
Index
17668: sv: sv: For lille generator ???? (02-09-2004 00:02:21) (svar på 17660)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.165.128.154)
Hej Thomas og Nils, m.fl.

Den nævnte generator findes stadig - og det er under 1 års tid siden jeg sidst købte en, og har efter hånden skiftet en 3-4 stykker (på forskellige biler) - ca. kr. 500,- incl. moms hos Ketner (med lidt firmarabat).

Den er et glimrende alternativ til en Lucas - den udmærker sig bl.a. ved at lade, hvilket Lucas til tider har svært ved...

/Ib
Index
17708: sv: For lille generator ???? (03-09-2004 20:59:32) (svar på 17656)
Anne Maria Drejer & Walther Ehrenreich #4563, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.165.86.66)
Rolig rolig Thomas, en svagt lysende ladelampe ved lave omdrejninger er ikke noget særsyn, så længe du kan starte hver dag er der ikke noget galt, og kan du ikke holde ud at se på det, kan du skifte pæren ud med en større!!
Hilsen Walther.

Thomas--- Fortæl nu lige hvad du finder ud af, dette forum får alt for få tilbagemeldinger :-(
Index
17721: sv: sv: For lille generator ???? (04-09-2004 13:47:18) (svar på 17708)
Thomas Carstensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.199.137.202)
Hej Walther og andre.

Tak for svarene.
Jeg kan høre at det er "normalt" at skifte sin generator ud, og tænkte derfor at jeg ligeså godt kunne skifte den ud med det samme hvis den af en eller anden grund er for lille fra fødslen. Efter at have hørt jeres mening beholder jeg den jeg har, så håber jeg lynet starter til vinter.