Hej Peter
Jeg har nu kørt min egen 88er diesel fra 1973 i næsten 6 år dagligt. Dyret er ej heller blevet skånet hvad terrængkørsel angår - og hun går støt som en stolt flynder. Selvfølgelig har der været perioder,hvor dyret ikke ville rykke sig ud af stedet fordi der lige var vrøvl med "maven" eller andet essentielt, men en gang imellem sker det vel for alle brugtbiler vil jeg tro. Som jeg kan udlede af din forespørgsel er du allerede klar over at småture er en dræber for en hvilken som helst motor. Længere ture skulle ikke være årsag til at vælge noget andet gadebilshalløj frem for en seriekaret, hvis det er selve charmen ved en sådan du går efter foruden at den bare skal fungere som transportmiddel.
Afhængig af km-stand, bilens årgang (herunder sliddele og den slags som med tiden ville skulle skiftes ud, din kørestil og andet relevant, vil jeg skønne valget af en 88er som et ganske fornuftigt køretøj.Prislejet som du vil ofre på en sådan udelukker jo nærmest de toptunede og nyere årgange (90ere, 110ere osv.)og følgelig må du påregne at skulle vedligeholde langs afsted.
Hvis motoren er i orden og rammen er fin vil jeg påstå at valget er ligetil at træffe - slå til. Nederst til højre på DL-RKs hjemmside finder du et link til "Seriebil - tjek inden køb" - hvor jeg har forsøgt at udpensle forholdene derom med hensyn til hvad du skal se efter og hvilke forholdsregler du skal tage.
SIIIhilsener Stefan - Skanderborg