35273:
sv: sv: sv: import af 110 samt busafgift (25-05-2006 18:33:11) (svar på
35269)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (
ip-adr: 83.93.212.59)
Undersøg sagen MEGET grundigt hos bilinspektionen.
Så vidt jeg husker kan man ikke importere Land Rovere som busser mere pga. ændrede regler.
Indsætter lige et indlæg fra Lars Ellegård, juridisk chef hos FDM og mangeårigt medlem af DLRK:
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Så må jeg jo hellere komme på banen, når nu jeg også bliver citeret. Jeg tør sådan set godt lægge hovedet på blokken for svaret er et både og. Reglerne er ganske rigtigt som beskevet i det forrige indlæg. Busser kan principielt ikke "ny"godkendes i DK, medmindre de har 3 punkt seler ved alle fremadrettede pladser, og det er en ny godkendelse, der skal til, hvis en 9 personers (M1) importeres og ombygges til en 10 personers (M2) fordi den skifter art fra "personbil" til "stor personbil". Når det så er sagt, må jeg jo konstatere, at det åbenbart ikke er alle bilinspektioner/synsvirksomheder, der kender reglerne, idet adskillige både private og forhandlere har haft held til at gennemføre projektet. Såfremt bilen er fra før 1/10 2001, og man har fået den godkendt første gang, er den fremtidige risiko nok også beskeden, fordi bilen jo så opfylder de på daværende tidspunkt gældende regler, som bare ikke længere var gældende da den blev importeret. Men det er der nok ikke nogen der opdager.
Som et kuriosum (eller måske til skræk og advarsel)kan jeg dog fortælle, at der findes synsfolk , der kender reglerne, eftersom jeg kender flere eksempler på, at man har nægtet godkendelse af importerede VW Caravelle ombygget til 10 personers. Men det er selvfølgelig noget andet, når det ikke er en Land Rover.
Jeg skal måske lige til slut nævne, at Told&Skat er lige glade, idet det er ved synet at bilen skal godkendes i den ændrede udformning, og der man skal konstatere om den opfylder de tekniske betingelser for at være en M2. Told&Skat fastsætter bare prisen.
Lars Ellegaard
3926 Nsj.
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
Så undersøg sagen meget grundigt inden du sætter skibet i søen.
MVH
Kenneth Poulsen