Hej Steen.
Jeg er ikke sikker på om du konstaterer, eller om du spørger til maling af fælgene?
Hvis du spørger om hvordan, har jeg dette bud.
Vask fælgene i grundrens og skyl derefter med vand.
Slib fælgene, enten med tør- eller våd-slibepapir.
Når du har fået fælgene slebet så godt som du nu kan og orker, vasker du dem igen med grundrens og efterfølgende rent vand.
Når de er tørre, kommer du afdækningstape på ventilerne og (stiv) brun sæbe på dækkene. Den brune sæbe påfører du med pensel og sørger for at komme godt på ved kanten mellem dæk og fælg. det smøres på i et godt tykt lag.
Hvis der skulle komme brun sæbe på fælgen, må du forsigtigt tørre det af.
Nu er du klar til at sprøjte med en grundmaling og når den har dækket alle rustpletter, skal der påsprøjtes min. 2 lag af den maling du evt. har købt i Biltema. Bemærk tiderne mellem lagene; det står på sprayflasken.
Du er nu færdig, eller du kan vælge at sprøjte 1 eller flere lag klar lak på. Pas på at den klare lak er kompatibel med malingen.
Når det er tørt, afskylles den brune sæbe forsigtigt (evt. hjælpes med en blød pensel) og det hele ser ud som nyt!!!
Det er muligt at det kan gøres på mange andre bedre måder, men sådan gør jeg, når dækkene sidder på...
Mvh.
Verner DL-RK 451 og
http://www.serie23.109-serie3.dk