41277:
sv: Airlocks? (03-01-2007 21:36:29) (svar på
41233)
Anders Northeved #3732, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 193.32.3.83)
Hej Christian,
Jeg har airlockers på min nuværende Defender (for+bag) og jeg havde "detroit lockers" + "true tracks" (detroit lockers til forakslen) på min forhenværende Range Rover.
Først og fremmest: du skal have spær til både for og bagaksel. Med spær bagpå har du effektivt "3 hjuls træk" og med spær både for og bag har du effektivt "4 hjuls træk", så selvfølgelig skal du have spær på begge aksler.
Detroit lockers er enkle, robuste og lidt billigere, men de giver ikke 100% spærre-effekt (ihvertilfælde ikke på forakslen) og uanset hvad producenten siger, så kan man mærke dem ved kørsel på asfalt, de trækker bilen til den ene side ved gasgivning og til den anden side når man tager gassen af.
Airlockers giver 100% spær, helt "usynlige" ved asfaltkørsel og så har man altid en kompresser til at pumpe dæk op. Desværre har du også nogle sårbare luftslanger under bilen og jeg har iøjeblikket lidt problemer med de elektriske ventiler der fra tid til anden "hænger", men det kan vel klares med en udskriftning.
Som du kan se er der fordele og ulemper ved begge løsninger. Jeg ville altid vælge en af løsningerne til en Land Rover, og mit personlige valg ville nok igen blive airlockers, men kunne/ville jeg ikke have dem, ville jeg med glæde igen bruge detroit lockers + true tracks.
Med venlig hilsen
Anders Northeved