Hej Jacob
Jeg tror ikke du skal se frem til de store ændringer, jeg har lige modtaget dette svar fra Kim Andersen skattepolitisk odrfører fra Venstre.
Svaret kommer som udspringer fra nogle skriverier med Karsten Nonbo angående afgifter.
Som sædvanlig får man ikke savr på det man egntlig spørger om.
Jeg håber at der kommer et protestparti, hvis eneste dagsorden er BILER og AGIFTER Håber atde kan få et supervalg, så de kan lære det.
Citat:
"Christiansborg, d. 25. april
Kære Peter Struntze
Tak for din mail.
Jeg er fuldkommen enig med Karsten Nonbo i, at regeringen har sikret borgerne langt bedre forhold.
Ifølge skatteministeriets beregninger har regeringens politik betydet, at en typisk LO-familie i 2007 har 35.000 kr. ekstra til rådighed. Det skyldes først og fremmest regeringens skattepolitik - skattestoppet og Forårspakken, som i 2004 betød skattelettelser på arbejdsindkomst på 10 mia. kr. Til sammenligning steg kommuneskatten med 3 procentpoint under Nyrup. Det er store forandringer, der er til at tage og føle på.
Samtidig har regeringen siden 2001 tilført den offentlige sektor ekstra 35 mia. kr. – penge der går til velfærdsområder som ældrepleje, sygehuse og uddannelse - uden at skatter og afgifter er steget.
Med hensyn til bilafgifterne har regeringen netop indgået en aftale med Dansk Folkeparti, som sikrer en miljøvenlig bilbeskatning. Aftalen betyder, at vi fremover vil få billigere og mere miljøvenlige og sikre familiebiler.
Almindelige familiebiler bliver nu typisk 10.000 kr. billigere at anskaffe. Og jo mere miljøvenlig og jo mere sikker bilen er, jo større er afgiftslettelsen.
Jeg vil anbefale nedenstående link, som gennemgår konsekvenserne af omlægningen af bilbeskatningen.
http://www.skm.dk/publikationer/notater/omlaegningafbilafgifterne.htmlMed venlig hilsen,
Kim Andersen, MF
Så kan I jo selv lægge det i det som I vil !
Hilsen
Struntze
Skattepolitiks ordfører (V)