72239:
sv: fartskriver i busser (16-11-2008 17:27:39) (svar på
72235)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 83.91.159.51)
Denne bestemmelse findes også i den danske vejledning om syn 10.04.002 / fra October 2008
i) Køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser (registreret som stor personbil),
der udelukkende benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring
(ikke-erhvervsmæssig personbefordring og rent privat kørsel).
MEN der står klart og tydeligt, at det er nationale undtagelser:
Derudover er følgende køretøjer undtaget fra krav om fartskriver ved kørsel i Danmark:
Generelt gælder følgende ved grænseoverskridende kørsel:
Biler til godstransport, hvis tilladte totalvægt – inkl. eventuelt påhængskøretøj –
overstiger 3.500 kg, samt biler, som er indrettet til befordring af flere end 9 personer,
føreren iberegnet, skal være forsynet med fartskriver.
Følgende køretøjer er internationalt undtaget fra krav om fartskriver:
a) Køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde
ikke overstiger 50 km.
b) Køretøjer, hvis højeste tilladte hastighed ikke overstiger 40 km i timen.
c) Køretøjer, der ejes eller lejes uden fører af de væbnede styrker, civilforsvaret,
brandvæsenet og ordensmagten, såfremt transporten sker som led i
disse tjenesters funktioner og er under deres kontrol.
d) Køretøjer, herunder køretøjer, der anvendes til ikke-kommerciel transport af
nødhjælp, i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer.
e) Specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver.
f) Specialkøretøjer til vejhjælp inden for en radius af 100 km fra deres hjemsted.
g) Køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation
eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu
ikke er taget i brug.
h) Køretøjer eller en kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt
på ikke over 7,5 tons, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport.
i) Erhvervskøretøjer, der har veteranbilstatus i henhold til lovgivningen i den
medlemsstat, hvor der køres i dem, og som anvendes til ikke-erhvervsmæssig
personbefordring eller godstransport.
Det betyder altså, at hver medlemsstat kan fritage omtalte busser for brug/montering af fartskriver, der er registreret i medlemsstaten udelukkende, men kan ikke fritage samme type busser fra andre lande.
At dette så er dybt god nat - det er en anden side af sagen og burde ændres.
Hvis sagen skulle komme for domstol, skulle den nok falde, hvis begge kontraherende lande anvender samme bestemmelse nationalt.
Bestemmelsen indskrænker faktisk den frie bevægelsesret indenfor EU-området.