89634:
sv: Brændstoføkonomi RRC 3.9 EFI??? (13-11-2009 00:55:45) (svar på
89624)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 87.63.237.146)
Hej Morten,
det har utrolig meget med hvilken kørselstype, bilen foretager, at gøre.
Vi kører jævnligt fra Kbh. til Karlshamn i Blekinge, og der kører vi vel ca. 7 km/l med oppakning, katte, hund, børn og det hele, skiftevis lande- og motorvej. Det synes jeg egentlig er helt hæderligt for så tung en ekvipage, selvom det ikke nærmer sig økonomien i de "oppustede badebolde-biler" som tuareg, cayenne, xc90 og hvad de nu hedder (men hvorfor skal man også sammenligne sig med dem ?).
Men når jeg drister mig til at tage bilen til/fra arbejde i myldretid, start/stop-kørsel på Ring 2, ja, så er jeg nede på katastrofale 2-3 km/l. Det er derfor jeg cykler til hverdag (går osse ligeså hurtigt, iøvrigt).
Min teori er, at det koster nogenlunde det samme antal liter pr. minut at køre en RR, næsten uanset din hastighed. Pga. momentomvandleren og aut.gear er motorbelastningen næsten konstant, indtil du kommer op over lock-up hastighed. (Jeg ved godt at luftmodstand begynder at betyde rigtig meget over 110 km/t og at andre faktorer spiller ind, men i det store hele....).
Til din bemærkning om sort afgangsrør, så vil jeg sige "det har jeg også" uden dårlige CO/NOx værdier ved syn. I princippet burde din brændstofblanding styres aut. af signalet fra lambdasonderne til din ECU, som så igen styrer dine injektorer. Måske du skal måle igennem de komponenter, hvis du tror noget er galt?
Mange vink/blink
Bo
RR Vogue 1990 (3,9 Efi)