111542:
sv: Gammel serie 3. (10-06-2011 22:53:59) (svar på
111531)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 88.83.75.48)
Hej Poul
ad1) Måske, min var monteret med noget akvarieslange med små huller i op ad hver viskerarm fra forrige ejer. (Altså ikke slange fra hans arme, men... aarrhh.)
Det kostede så to gange en tyver at indkøbe rigtige springlerdyser og der var allerede huller under forruden til dem.
ad2) Umiddelbart nej! Varmeapparatet er ganske udemærket og hvis man holder hænderne ned til dyserne, er det skoldhed luft der kommer ud. Problemet er bare at aluminium isolere ca. lidt dårligere end kalechestof. Og siden der kun er eet lag alu, uden nogen inderskærme eller andet, til at holde på varmen. Ja så holder det bare ikke på varmen.
Løsningen er at tætne alt hvad tætnes kan og beklæde alt med lyddæmpning, så bliver bilen både mere støjsvag at køre i og varmere om vinteren.
Den store optur ved det her, er til gengæld at bilen ikke bliver ulideligt varm om sommeren af at stå i solen.
ad3) Jeg er nået frem til at problemet med mine biler hidtil ikke har været at de var gamle.
Problemet har været at de ikke var gamle nok!
Sammenlignet med min forrige bil, en Polo af tvivlsom årgang, så er der ikke mere vedligehold på denne her.
Jeg skifter olie på motor og luftfilter hver 6000Km, og på resten af de servicebare ting hver 12.000Km. Det indbefatter at bruge sådan nogen redskaber, som er ret ukendte på nye biler, som en fedtsprøjte. Og lige at rive hjulene af og rense bremser for støv og olie...
Jeg laver det hele selv og bruger vel henholdsvis ca. 30min. og 2 timer på de respektive serviceting.
Jeg kan kun anbefale at du hurtigst muligt anskaffer dig en Haynes værkstedshåndbog snarest og med det samme, efter at bilen er i hus. Den vil du ikke fortryde!
Min bil er en SIII Diesel fra 81', der køre på sin anden motor.
Jeg køre ca 1000Km om måneden i den til hverdag, nogen gange længere. Normalt kører jeg med ca. 75-80 Km/t og det anbefales på det bestemteste ikke at kører hurtigere.
Forbruget ligger på ca 11,5 Km/l og jeg har meget glatte lastvognsdæk under til daglig. Når jeg køre offroad sætter jeg Simex Extreme under og her går den ca 7-8 Km/l på vejen og sjovt nok det samme i militærets øvelsesterræner, selv om der ikke bliver lagt fingre imellem.
Poul - bare spring ud i det! Du lever kun een gang. Land Rovere holder prisen og hvis du af uransagelige grunde skulle fortryde, kan du fortælle dine børnebørn, at sådan har du også haft, dengang du var nede på Pampaen :-)
Mvh
Jens