12021:
sv: sv: sv: Discovery V8 Klonk lyde fra gearkasse (07-12-2003 20:20:39) (svar på
12019)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (
ip-adr: 195.215.244.60)
Hej Jan!
Det lyder helt hen i hampen, det der!
Hvis du har fyldt 4 l. olie på har du i værste fald kørt rundt med 1,1 l i sumpen + 0,56 l. i filteret - til sammen knap 1,7 l. hvor der skulle have været 5,7 l. - det undrer mig ikke hvis det har "klonket" lidt!
Tag lige og check din oliepind en gang til, inden du kører nogen steder - hvis du har overfyldt, kan det nemlig godt skyde en pakning m.m.
Og hvis bilen har kørt i længere tid med så lidt olie på, ville jeg nok se at få det checket hurtigst muligt ved en mekaniker...
Mht. til olietryksindikatoren så tag og få det checket også - pæren er måske gået eller ledningen/stikket faldet af på kontakten - den skulle have lyst for længst med det olieniveau/-tryk.
Og når du er ved mekanikeren, så spørg ham til råds mht. til olieforbruget på 4 l. på 10.000 km. - det virker ret højt i mine ører...
Måske sidder dit oliefilter løst el.lign. - kik efter oliedråber bag på bilen - har den "fregner" af olie der, så er der måske en utæthed.
Held og lykke!
Ib - 3662 - Odder