tilbage

Land Rover Forum  

Index
135017: Viskose møllevinge levetid? (13-07-2013 17:39:06)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.71.135.56)
Nu har jeg skiftet ETC7238 viskose kobling til kølemøllevingen med ret præcist et års mellemrum i tre år.

Forhandleren i UK har været reel nok og sendt mig nye på garantien uden beregning.

Det er mellem kvalitets klassen der er tale om, den skaldte "Allmakes OE" til cirka 800 kr. ***tp*rt kan fåes for ca 250 og LR Genuine for "kun" cirka 3000 kr.

Det er lige før jeg køber en kasse med 12 stk. ***tp*rt, og kører rundt med værktøjet til at foretage udskiftningen i bilen. Jeg har jo efterhånden rutinen, så kan udskifte en defekt viskose enhed i vejkanten på 5 min hver gang temperaturviseren kommer op i det for-varme felt.

Men jeg ville hellere høre om her er nogen der har fundet en kilde til ETC7238 viskose koblinger som holder længere end knap et år?
Index
135018: sv: Viskose møllevinge levetid? (13-07-2013 21:59:58) (svar på 135017)
Carsten Hansen #8789, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 178.72.21.135)
Jeg har smidt vingen væk og monteret elektrisk blæser fra huggeren.. Tror nok det er fra en ford transit.

Siden har jeg ikke haft nogen problemer med motortemp. på min 90" V8.

Desuden gir det en dejlig ro i motorrummet når blæseren ikke kører ;-)
Index
135020: sv: sv: Viskose møllevinge levetid? (13-07-2013 23:25:20) (svar på 135018)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.6.214)
Viscose-mølle skulle gerne have en tjenestetid på +6 år. Kan det tænkes akslen den sidder på er skæv eller ikke centrer, således møllen slynges def.?
Index
135022: sv: sv: Viskose møllevinge levetid? (13-07-2013 23:30:43) (svar på 135018)
Asger Jørnow #7242, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.140.98)
Jeg har haft 2 blæsere fra Biltema (en stor og en lille) med noget styring fra X-eng købt hos www.4wd.nu

Det virkede super, og gav som sagt ro når de ikke kørte, da den originale propel larmer en del.

Yderligere bruger den originale en del energi, som skulle kunne mærkes nede på tanken, og ved en effektforøgelse.


Med Land-Rover hilsen
Asger Jørnow
Index
135055: sv: sv: sv: Viskose møllevinge levetid? (15-07-2013 09:51:44) (svar på 135022)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Hej Asger,
dette har jo været oppe ind i mellem. Både her og på engelske fora. Jeg har selv overvejet den elektriske løsning, for der er jo ingen grund til at propellen overhovedet kører rundt, når man cruiser derudaf med 80 km/t i køligt vejr... På den anden side får man ikke noget foræret i fysikkens verden: Tværtimod er der altid tab, ved overførsel fra en energiform til en anden. Som f.eks. elektrisk energi til en blæser. En blæser med ½ hk energi belaster altså din motor med mere end ½ hk på generatoren. Det giver varmespild i generator, blæsemotor og ledningsnet. Så rent logisk, sparer man altså umuligt motorkraft med en elektrisk blæser. Man får mindre køling med samme energimængde. At energien og køleeffekten er nemmere at dosere, kan måske alligevel retfærdiggøre ideen...
Index
135056: sv: sv: sv: sv: Viskose møllevinge levetid? (15-07-2013 10:02:56) (svar på 135055)
Peter Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 93.163.24.142)
Ja det kan godt være at el vingen bruger strøm, til gengæld køre den stort set ikke ved alm. kørsel.

Har netop kørt Næstved - København hvor el blæseren startede da jeg kørte ind på P-pladsen....

Så det er 70 km sparet energi

Hilsen
Struntze
90 V8 efi - aut
Index
135057: sv: sv: sv: sv: sv: Viskose møllevinge levetid? (15-07-2013 10:21:32) (svar på 135056)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Hej Peter,
ja, det kan jo være at jeg skulle have valgt denne løsning i stedet for en ny viskose...men skulle som vanligt bruge bilen hurtigt, og det tog under en time at skifte den...den havde jo været skiftet for "nyligt", så den var ikke groet fast, og jeg havde 36 mm. fastnøglen lige ved hånden.
Sommerhilsen Bo.
Index
135054: sv: Viskose møllevinge levetid? (15-07-2013 09:43:29) (svar på 135017)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Hej Kristian,
tænkte selv på det samme her forleden dag, da min viskose gik igen på vej hjem fra en længere tur... Det er en ERC 1260 i en RRC. Skiftet sidst for ca. 3 år siden. Begge gange var problemet dog det omvendte af dit, nemlig at den blev "hård" og derfor kørte med fulde omdrejninger, selv i køligt vejr med landevejsfart. Meget irriterende med blæserstøjen, og da max. hastigheden på propellen ikke længere er begrænset, er der jo også en fare for at vingerne skal splintre.
Så nu er min "no-name" fra Paddocks udskiftet med en fra Bearmach. Min trøst er, at den trods alt ikke kom i en blå æske. Måske holder den lidt længere...
Men 3000,- for en original...? Man burde måske købe den, men det er immervæk dyrt.