tilbage

Land Rover Forum  

Index
146286: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 09:34:34)
Christian Frederiksen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 92.62.199.146)
Hey Guys!

Skal lige have lidt info fra jer.
Kører rundt i en fin 110er , men tror simpelthen at jeg bliver nødt til at have en kort model også..( engelsk syge tror jeg) så jeg påtænker at finde en 88..veteran! Så er det så lige jeg tilspørger jer gode seriefolk.. 2.25 benziner, hvad får man sådan ca. ud af den, og hvor meget giver et overdrive gear i benzin økonomi på længere distancer? er der mere ide i at gå efter en diesel i stedet?

Greetings
Index
146287: sv: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 09:45:06) (svar på 146286)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Den mener jeg at jeg kan svare på. :)

Kort fortalt så regner jeg 7 km/l.

På korte ture, så går den ikke meget mere end 6 km/l og på de længere stræk med overgear kan den krybe over de 8 km/l.

Jeg har et Fairy Overgear og det giver måske i bedste fald 1 km mere på en liter.

Der var engang da jeg gik vældig meget op i benzinøkonomi og målte og regnede, men der må jeg sige at jeg er nået til at give de erfarne Land Rover folk ret, der dengang jeg var nybegynder sagde: "Ja, den vil ha' lidt benzin, og du kan jo kigge på kontoen en gang i mellem og se hvad du har brugt."

Mvh Niels
Index
146289: sv: sv: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 10:00:52) (svar på 146287)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Ovenstående er naturligvis forbruget på min 2.25 Benz.

Nu spurgte du også til diesel. Efter hvad jeg har ladet mig fortælle, så går de 10-11 km/l. Og der er mange der sværger til diesel, nogen mener endda at en diesel er mere driftsikker. Måske. Til gengæld er den meget dyrere og sværere at reparere på, dyser og fordeler-pumpe skal måske på special-værksted. Vakuum-forstærkeren skal have en særlig tank og et særligt spjæld osv. En benziner er mere enkel at gå til.

Dertil kommer at en 2.25 Diesel larmer mere og da det er en dieseludgave af benzin-motoren, så har den faktisk lavere moment og færre HK end benzineren.

Så tommelfingeren er, skal du pendle i den hver dag, så kig efter en diesel. Skal den blot bruges til lidt lokal kørsel og lidt hobby-ture i weekenden, så kig efter en benziner.

Hvis du vil bruge den til daglig, så skal du være indstillet på at en 88" veteran ikke er nogen moderne bil og den kan ikke køres som en sådan. Ruderne dugger, styretøjet er trægt, tromlebremserne er ikke som moderne skivebremser med ABS. Varmeapperatet er sikkert utilstrækkeligt og måske vil det regne ind, og du kan næppe høre radio. Selvfølgelig kan man opgradere en seriebil med støj og varmeisolering, varme i forruderne osv. Og det er der da også mange der får meget fornøjelse ud af at makke med. Og det er vist nøgleordet for seriebiler. Du skal ha lyst til at makke lidt med dem. De kræver lidt vedligehold.

Og lige en ting mere. Hvis du vil bruge en 88" Veteran regelmæssigt, så bør du have den på en alm. forsikring. Var til Motorhistorisk Samråds generalforsamling i sidste måned, og der hørte vi nogen gruopvækkende historier om hvordan veteran-forsikringerne ofte ikke dækker, fordi skade er sket ud for ens arbejdsplads el. lign. Men det ved du sikkert allerede. :)

Mvh Niels
Index
146290: sv: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 10:11:06) (svar på 146286)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.20)
Mojn Christian,

hvis bilen skal køre over ca. 7.000 km, kan en diesel være interessant, men den er langsom og ret støjende. Du kan ved fornuftig kørsel køre 9 - 10 km/l forudsat, at maskinen er velvedligeholdt....

En 2,25 l benzin helst med fem hovedlejre er meget slidstærk og mere støjsvagt.

Regnestykket ser således ud:

benzin 7 km/l ved 7.000 km = 1.000 l á 11 DKK (pt) 11.000 DKK

diesel 9 km /l ved 7.000 km = 770 l á 10 DKK 7.700 DKK

Dertil regnes forskellen i vægtafgift og lidt højere vedligeholdelsesudgifter på dieselversionen.

For mig skulle en tøfferundt 88" have en benzinmotor.
Index
146294: sv: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 11:29:40) (svar på 146286)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 217.30.33.34)
Livet er for kort til 2 1/4 diesel :-)

En 88" med 2,25 eller 2,5 benzin vil være at anbefale til dit brug.
Et overdrive i god stand / nyt er en væsentlig udskrivning, så der skal køres mange og lange ture før det tjener sig ind. Landevejsdæk med korrekt lufttryk er lige så brændstofbesparende til hverdag.
Karburatoren kan også udskiftes til Weber og der kan sættes elektronisk tænding på.
Så vil jeg tro at du kan hive 8 km/l ud af den ved almindelig kørsel.

....og så kan man samtale i bilen i normalt toneleje :-)

mlrh Claus

Index
146300: sv: sv: brændstof økonomi eller hvad man nu skal kalde det!! (15-12-2014 14:48:23) (svar på 146294)
christian frederiksen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 92.62.199.146)
Tak for feedbacken. Havde siddet og læst lidt om diesel kontra benzin, men nu har jeg så info fra veteranerne selv.
Thanks Guys!
Tror sgu jeg vil kigge efter en benziner.Den skal jo bare være til at tøffe lidt rundt med hele familien om sommeren.

mange hilsner
christian , ejer af en fabelagtig diesel 110er og forhåbentlig også snart en 88 på benzin ;-)