tilbage

Land Rover Forum  

Index
150245: Lejravis, Blink og Vink fredag (24-07-2015 12:14:11)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 94.144.63.99)
Blink og Vink nr.6 Fredag den. 24 juli 2015


Ugens børneaktiviteter slutter i dag, det har været nogle gode dage hvor både børn og voksne har lært af hinanden. I morgen lørdag er der fernisering i Festteltet, det bliver rigtig spændende at se hvad der er kommet ud af 4 dage med hygge og stor koncentration.
Marit og Aase som har stået for aktiviterne har lært at fingrestikker af børnene, det var en gammel skole disciplin der var gået i glemmebogen, de er glade for at have tilbragt disse 4 dejlige dage med nogle skønne børn. Og børnene har været heldige at have så søde og dygtige damer der har været gode til at inspirerer dem.
Avisen spurgte børnene hvad de lavede og hvad det skulle bruges til:
Mads: havde aldrig prøvet at hækle på en Hækle-Trold før, han syntes det var lidt svært men ret sjovt at lære. Det blev til en slags rør som han ikke vidste hvad han skulle bruge til. Aase hviskede noget til ham om en cykel, så mon ikke vi får det af se i morgen.
Rie: Tegnede på en rigtig flot tegning, hun vidste ikke lige om den skulle med i teltet i morgen, avisen fik lov at se hendes nye flotte sorte sandaler med blink blink på.
Anne: Var i gang med at strikke en hue, hende og Rie skal nemlig til Norge med deres bedsteforældre, og da hun kun har en hue derhjemme, var hun rigtig glad for muligheden for at strikke en ny.
Mathilde: Havde strikket en flot blå baby hue til en lille baby, hendes onkels kæreste havde nemlig født en lille dreng og den flotte hue skulle han nemlig have, når hun blev færdig med den pom-pom der skulle på toppen.


Trial i går var for alle en rigtig god dag, med masser af gode og lidt svære baner. For nogle af begynderne var banerne dog lidt for svære, især startportene var vanskelige at komme igennem pga breden af porten. Alle siger dog at området var rigtig lækkert og at der var en rigtig god stemning, og at folk er på holdene var gode til at hjælpe hinanden.
Området bærer præg af at Region Fyn ikke har haft adgang til området før ret tæt på start af LA2015, og at deltagerne godt kunne have brugt et ”rigtig kort” frem for en blyantstegning, men når alt kom til alt så var dagen og oplevelsen helt i top, endnu en velykket dag på LA2015
TV2 kom ud i området, filmede og det blev vist i aftes, det var blevet til en rigtig god udsendelse derfra, og de medvirkende var rigtig gode til at vise dlrk og LA2015 frem. På Facebook under dlrk’s side ligger et link til udsendelsen.

Gade og Juul havde i går eftermiddags smykkefemvisning i Festteltet, det er alt inden for smykker, og de to søde smykke-damer var rigtig gode til at vise deres ting frem, komme med gode forslag til anvendelse af de forskellige smykker sammen med andre smykker og tørklæder. Dejligt at Lone Glintborg, Region Fyn fik den gode ide at indbyde dem. Det er muligt at få en repræsentant fra Gade og Juul hjem til en selv og afholde et smykkeparty.
De havde et rigtig fornuftigt salg, så mon ikke vi ser nogle flotte nye smykker til festmiddagen i morgen. Det tegner til at blive en rigtig god fest med lidt af det hele.

Vinsmagning i Festteltet var også et godt besøgt indsalg, en del kom fra festteltet med flere af de gode flasker Italienske vine. Stemningen på lejrpladsen i aftes var noget muntret, så mon ikke en enkelt flaske eller to er blevet åbnet og nydt på den dejlige sommeraften. Tak til Jørgen Zeuner som endnu engang leverede underholdning.

Rejsefortællingen i Festteltet i aftes stod Gitte og Palle for, de fortalte om deres tur i Barske Berta rundt i Australien, avisen ligger desværre ikke inde med billeder derfra, så skulle du have taget et billede eller to så send dem venligst til 2829 2400.
Rejsefortælligen var en god fortællingen om den smukke tur de havde igennem store dele af Australien, og de fantastiske ting de så og oplevede. Det kan ikke undgås at der nu må sidde nogen og have lyst til en lign tur, husk at dele jeres gode ture i Oasen.


Blink og Vink udkommer i morgen med alt fra Trophy, resulaterne og alt hvad der ellers sker på en tætpakket lørdags kalender.
Har du noget du meget gerne vil have med i avisen, så finde mig på plads 53 eller skriv til mig på 2829 2400.

Index
150282: sv: Lejravis, Blink og Vink fredag (27-07-2015 14:33:00) (svar på 150245)
Arnth Jørgensen #1851, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 92.243.249.23)
Til dem der IKKE er på fjasen og allerede har set det.
Indslaget fra TV2 Fyn. Studieværten laver desværre en MEGET slem fortalelse i indlægget http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2015/7/23?video_id=83698&autoplay=1
Index
150283: sv: sv: Lejravis, Blink og Vink fredag (27-07-2015 14:38:09) (svar på 150282)
Arnth Jørgensen #1851, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 92.243.249.23)
Som afslutning på aften s udsendelse kom dette lille klip http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2015/7/23?video_id=83700&autoplay=1 hvor der igen blev sagt forkert.