tilbage

Land Rover Forum  

Index
163484: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? (18-06-2020 10:32:41)
Peter Mulvad (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.78.1)
God dag derude
Har lige meldt mig ind i klubben, så første indlæg som medlem af patientforening for Engelsk Syge.

Jeg har 235 Goodyear Wrangler på bilen, og der er en del mønster på endnu. Jeg har fået at vide, at det vil hjælpe meget på støjen at skifte dem, og at de vil skøjte rundt til vinter.
Hvad har I af erfaringer med støj og fodfæste med disse dæk? Og hvilke dæk skal jeg se på, hvis jeg skifter? Mit behov er daglig kørsel, lejlighedvist en tur ned i i en grøft og op igen og kørsel i skoven, hvor jeg har jagt.

Kan man sprøjtelakere en front grill og pladerne rundt om lygterne? Jeg skal have malet taget i næste uge, og gad godt samme farve på grill.

*Blink og vink*
Peter

Index
163485: sv: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? Præcisering af dæk. (18-06-2020 10:38:40) (svar på 163484)
Peter Mulvad (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.78.1)
Det er Wrangler MT/R M+S
Index
163486: sv: sv: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? Præcisering af dæk. (18-06-2020 15:26:40) (svar på 163485)
Brian Lehm Nielsen #9563, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.199.75.232)
Hej Peter

Tillykke med bilen!! :)

Jeg kører med samme dæk på min, de synger og larmer selv fra ny. Ved ikke ifht vinterkørsel - der sætter jeg vinterdæk på (Nokian Hakkapeliita). Det duer væsentligt bedre end de AT jeg havde på tidligere(primært ifht at bremse). Og modsat en bogergryde larmer det mindre, når vinterdækkene kommer på! :D

Greb generelt er super fint (både on/off road) og er generelt ret tilfreds med dem!

Hvis du vil have mindre larm er det på bekostning af fodfæste i mudder/terræn. Et godt AT (all terrain) dæk (IKKE baseret på egne erfaringer, kun hørt fra andre), der stadig trækker rimeligt i mudder, er BFG allterrain eller Cooper Discoverer AT. Tænker der er nogle af de ældre medlemmer, der har meget mere styr på dette, der kan øse af erfaringerne.

Ifht maling??? Tjo, de kunne jo købes med lakeret plastik.... (Ex Heritage). Men ved intet om dette.

Blink og vink!
Brian
Index
163487: sv: sv: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? Præcisering af dæk. (18-06-2020 18:12:10) (svar på 163485)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 91.132.136.206)
Jeg har kørt helårs i DK i mange år på BFG AT T/A KO2. De står godt fast både i mudder, regn og snesjap og larmer kun moderat. https://www.bfgoodrichtires.com/tires/all-terrain/all-terrain-t-a-ko2.html

Lige nu kører jeg på Nokian Rotiiva AT. De støjer mere end BGF AT, men står bedre fast når det er vådt og koldt. https://www.nokiantyres.com/summer-tyres/nokian-rotiiva-at/

Deciderede vinterdæk er typisk "landevejsdæk" også. De kører og styrer og bremser rigtigt godt i sne og is og sjap og støjer mindre end AT dæk, men de sidder fast i mudder og pløre. Jeg har prøvet både Michelin Alpin 4x4 og Nokian Hakkapeliitta LT (udgået model - desværre).

Det laveste støjniveau får du med dæk med "landevejsmønster". Jeg prøvede det kortvarigt på et sæt der sad på en LR jeg købte. Dejligt med lav støj, men til gengæld kunne den sidde fast i morgenduggen på en græsplæne.


Index
163488: sv: sv: sv: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? Præcisering af dæk. (18-06-2020 20:24:05) (svar på 163487)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.120.241)
Enig med Kristian. Landevejsdæk er fremragende...på landevej! BFG AT er efter sigende et ganske udmærket dæk og meget populært. Selv sværger jeg til konkurrenten General Grabber AT2. De fungerer fint til det meste, undtagen dyb mudder. Der skal man have et rigtigt "mud-terræn" dæk, med groft åbent mønster. Men de rumler så lidt på landevej.

Om du har brug for vinterdæk kan være svært at sige. Kommer vel an på hvor og hvor meget du kører. Og så skal det jo overhovedet blive vinter først. Men AT2'erne kan faktisk godt bruges i alm vinterføre. Så længe man naturligvis kører efter forholdene. Men selvfølgelig, vil du have optimal vejgreb på vinterglatte veje, så kommer man vel ikke uden om vinterdæk.

Om plasticen kan males? Ingen anelse! Prøv det. ;)

Tillykke med nyerhvervelsen, håber den kommer til at tjene dig godt.

Mvh Niels
Index
163491: sv: sv: sv: sv: Dækvalg Defender 90 fra 2010 + lakering af grill? Præcisering af dæk. (19-06-2020 14:49:00) (svar på 163488)
Lars Hermansen #3160, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 185.107.15.195)
Hej Peter,

Du skal have en speciel grunder til plastik. Jeg fik malet mine plastikskærmkanter for mange år siden og det har holdt til hårdt brug uden at falde af. Hvis du selv skal male ville jeg købe maling og grunder ved en autolakerer. Det er ikke let at rense af igen, hvis du kommer noget forkert på plastikdele.

Mvh Lars