tilbage

Land Rover Forum  

Index
16729: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 10:46:33)
Thomas Olsen #6562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.103.95)
Hejsa

Jeg var ved give min dejlige 88" den helt store tur med påfyldning af olie div. steder motorvask osv. Men pludselig opdager jeg at der i rammen ved højre forskærm er kommet en revne. Men jeg kunne huske at Rasmus tidligere havde samme problem, så jeg har lånt hans billede, for at vise problemet (jeg skylder dig en øl Rasmus).
Jeg har fundet en svejsehaj, da jeg ikke selv er ret god til at svejse...
Men jeg kom til at tænke på, hvad den kære hr. synsmand siger til sådan en reperation? Er det helt ok hvis man blot laver en gennembrændning (eler hvad det hedder) og derved får samlet rammen? Eller må man forstærke området ved at svejse en plade udenpå? Eller det er måske slet ikke nødvendigt at forstærke med en plade, hvis det bare bliver svejset ordentligt?

LR - hilsen
Thomas



Index
16730: sv: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 10:48:35) (svar på 16729)
Thomas Olsen #6562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.103.95)
Jeg fik vist ikke vedhæftet billedet ordentligt....

Index
16733: sv: sv: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 13:01:10) (svar på 16730)
Jane & Tony Albers #4243, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Thomas,

Du må finde et bedre billede, det er simpelthen for lille det der. Jeg ved meget om svejsning af chassisrammer, og jeg kan snildt fortælle dig hvordan du skal gøre det på din bil -men ikke når jeg ikke kan se fejlen :)

Generelt skal svejsninger være fuldsvejsninger, i fuld godstykkelse. Jeg bruger som regel 3mm plade, men det er hovedsageligt Range Rovere jeg reparerer. Du må under ingen omstændigheder bruge noget under 2mm. Da det er en 88" du har, må du gerne svejse på hjørnerne af kasseprofilen som rammen består af. Skær det syge væk, tag så en hammer og bank meget hårdt på det raske plade for enden af der hvor revnen var(begge ender naturligvis). Det vil afsløre evt. mikrorevner ved at de åbner sig og bliver synlige. Al dårlig plade skal skæres væk, og så laver du en lap der overlapper 10 mm overalt. Denne svejses på som tidligere nævnt og grundes (INGEN tectyl, synsmanden får et føl!)

Ring hvis der er mere du vil vide.

Mvh Tony
Index
16734: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 13:32:02) (svar på 16733)
Verner / 451 - Østsj. (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.71.190)
Hej Tony.

Jeg ved heller ikke så meget om svejsning, så vil du konfirmere at har man lavet et hul på eks. 50x50mm, så må man reparere ved et svejse en 3mm plade, som er 70x70mm, på. Jeg troede at man skulle svejse en 50x50mm plade på/i, således at der var 'kant til kant'?. Han kan jo ikke se hvordan det ser ud under den ny plade....

Mvh.
Verner / 451 - Østsj.
Index
16743: sv: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 15:44:53) (svar på 16734)
Jane & Tony Albers #4243, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Det er korrekt at man ikke kan se hvad der er under den nye plade, men det må synsmanden tage dit ord for. De 10 mm overlap giver også en stærkere konstruktion. De to halvdele som de langsgående traverser er lavet af på en 109" efter SII eller en 90" eller en RR eller en 110" er netop samlet med overlap og altså ikke kant til kant(det er nærmest to skåle der er lagt inden i hinanden).

Kort sagt: efterabning er måden at gøre det på. Jeg har aldrig fået kritik for en overlapning, men derimod for kant til kant. Det er naturligvis også lettere at sikre sig korrekt godstykkelse i svejsesømmen med overlap, der kan man jo blot efterlade 2 mm luft imellem lappen og rammen og så fylde det ud med svejsesømmen.

Men svejs ALDRIG på hjørnet af rammens kasseprofil hvis det ikke er gjort fra fabrikken. Det bliver kasseret ved syn.

Håber at det hjælper, ellers så slå på tråden.

/tony
Index
16762: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (04-08-2004 21:01:52) (svar på 16733)
Thomas Olsen #6562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.165.143.211)
Hej Tony

Dit indlæg var kanon, æige hvad jeg havde brug for.
Jeg har denne gang vedhæftet et billede, hvor man ligefrem kan se revnen...
Jeg har i dag været ude og hente noget plade 2 mm, så det hele skulle være klar til operationen i morgen. Det har været underligt ikke at skulle køre LR i dag....

LR hilsen
Thomas
Index
16816: sv: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (07-08-2004 00:31:14) (svar på 16762)
Thomas Olsen #6562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.97.77)
Hejsa


Så fik jeg den svejset. Jeg hævede bilen med donkraften indtil revnen var helt lukket, så blev der skåret en kile til svejsningen, hvorefter svejsehajen gik i aktion (ikke mig). Uden på svejsningen blev der svejset en plade på, så nu er det næsten så godt som nyt... Det fede er oven i købet at min højre dør nu kan lukke smertefrit - jeg burde nok have undret mig hvorfor den ikke gjorde det tidligere. Man bliver klogere hele tiden...

LR hilsen
Thomas
Index
16817: sv: sv: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (07-08-2004 01:33:41) (svar på 16816)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Hej Thomas!
...øhhh, den skal jeg lige ha´igen:"Det fede er oven i købet at min højre dør nu kan lukke smertefrit" - forklar lige hvad indvirkning din revne forrest på rammen har haft på din dør.???
Mine døre hænger ad h´til i begge sider(især i førersiden) - men det skyldes at torpedoskoene i enderne er udskiftningsmodne (kan jeg se)- da den ene er gået tværs over i bunden ved befæstigelsen til udriggeren og den anden er på vej, så den på grund af dørenes vægt har skubbet sig en lille anelse fremad forneden (ca 1cm).
SIII88"hilsen Stefan - Skanderborg
Index
16818: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Æv revne i rammen.... (07-08-2004 08:09:29) (svar på 16817)
Jane & Tony Albers #4243, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Stefan,

Forskærmen sidder fast på torpedoen og på pladen der holder køleren. Pga revnen er pladen der holder køleren kommet højere op end torpedoen, og derfor er torpedoen begyndt at hælde bagud i forhold til resten af bilen, med det resultat at døren ikke vil lukke korrekt.

/tony