19403:
sv: Pava eller Dinitrol (15-11-2004 19:23:25) (svar på
19380)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 192.38.163.61)
Hej Claus!
Dinitrol'en eller Pava'en i den meget tynde, sjaskede udgave kan trænge igennem stort set hvadsomhelst; hvis der inde i en ramme ligger godt med vådt, væmmeligt, rustfremkaldende pløre, vil de to nævnte rustbeskyttere trænge igennem de våde , kedelige lag helt ind til stålet, hvor de vil lukke af for yderligere tæring. Det bedste er dog, hvis man forinden har foretaget grundig skylning af rammen indvendig. De meget ihærdige borer simpelthen hul i bagvangen udfor de langsgående vanger og giver vangerne en ordentlig gang damprens. Hullerne lukkes så med en passende prop. Desuden sørger man for at bore drænhuller i alle de dele af rammen, der ellers normalt er lukkede. Hvis man gør det til en vane at behandle rammen på den måde hver gang man har været i terræn eller når man skifter olie, så får rusten, den satan, rigtig dårlige vilkår.
Venlig hilsen
Jørgen Lundrup