19406:
sv: Range Rover "sejler" (15-11-2004 19:36:02) (svar på
19402)
Thomas Holm #3251, reg. post@thnet (medlem) (
ip-adr: 195.97.146.140)
Hej Henrik
Det er meget typisk for en lidt slidt RR at den sejler. Jeg har selv et par stykker, og de sejler ikke, hvis de virker. Nærmere tvært imod. Det er en meget komfortabel og stabil bil at køre i, når den virker. Sådan kan du lave en lægmandsundersøgelse på en halv time:
Du skal ned og kikke på undervognen. Tag en kedeldragt på og et lille koben i hånden.
Akslerne sidder fast i nogle bøsninger. Under forakslen / foran på bagakslen sidder nogle arme og peger bagud. Med et koben skal du prøve at vride armene frem og tilbage og op og ned. De skal give sig i gummiet, men hvis de gi´r sig uden at du tydeligt kan se gummiet blive presset sammen, er der for meget slør i bøsningerne (dine bøsninger kan enten være originale gumme bøsninger, som er sorte, eller de kan være lavet af polyurethan, som kan være alverdens farver såsom gul, rød, blå, grøn og sikkert også andre farver). Hvis der er slør i bøsningerne, skal det udbedres. Polyurethan kan i visse tilfælde spændes op eller justeres, mens gummibøsningerne skal skiftes. Undersøgelsen tager 20 minutter i carporten (omend det tager længere tid at udbedre...)
Er bøsningerne i orden, kan du have et problem med fjedrene eller støddæmperne. Hvis du trykker bilen hårdt ned i et hjørne ad gangen, skal den "gynge" på plads på 2 bevægelser (tryk ned og slip - bilen bevæger sig op - ned - op og står stille igen). Hvis ikke, er dine støddæmpere ikke gode nok.
Til sidst skal du kontrollere styrtøjet: Ring til en ven, og bed om hans hjælp i et minut. Mens du ligger under bilen, drejer han rettet i små kontante bevægelser højre - venstre - højre osv. imens du observerer om alle led følges ad. Der må ikke være spor slør i et eneste led. Ligeledes må der ikke være spor slør i den arm, som sidder fra rammen og ned til forakslen.