tilbage

Land Rover Forum  

Index
20496: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 21:09:04)
Julie (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.156.175)
Jeg håber, der er nogen, der kan svare på det følgende:

Hvor og til hvem skal man henvende sig hvis man er utilfreds med formen på sine nummerplader? Døøøøh!

Vi har en Defender 110, som vi har købt i England. Den har indtil nu været på UK-reg., men nu har vi fået udleveret danske plader til den. Sagen er bare den at pladerne har samme rugbrødsform som dem, man ser på personbiler... hvør døvlen gør jeg af dem på bemeldte Defender? Kan jeg evt. bytte dem hos politiet til et sæt af mere kvadratisk karakter, som passer til køretøjets dertil indrettede 'nummerplade-sted'? Jeg har da set dansk indregistrerede køretøjer med nummerplader af samme type som de engelske... hvor får jeg fat i sådan nogle. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er der så en dingenot, jeg kan spænde på, til hvilken pladerne kan fæstnes?

Jeg skal i fremtiden bestræbe mig på at stille mere intelligente spørgsmål, men først skal jeg lige have dette her af vejen *G*

Venlig hilsen

Julie
Index
20497: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 21:23:39) (svar på 20496)
Poul-Erik Andersen #0097, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.196.109.165)
Der er kun den tunge vej hen til motorkontorer,for at få et sæt kvardratiske plader, men det koster selvfølgelig/desværre et nyt gebyr til et sæt nye.
Index
20498: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 21:49:22) (svar på 20497)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.1.251)
De danske nummerplader er inddelt i forskellige nummerserier afhængig af farve, form, kategori osv. Derfor slipper du ganske rigtigt ikke for afmelde de aflange og registrere igen med kvadratiske nummerplader (og så er det oven i købet kun den ene, der er kvadratisk, og den SKAL monteres bagest!)

Se evt. på Færdselsstyrelsens hjemmeside:

http://www.fstyr.dk/sw22949.asp

Kig i afsnit 6.03.006 og afsnit 16.03.

I øvrigt er det samme pris at få kvadratisk plade, hvis man altså husker at sige det INDEN registrering!

Hilsner
Mikael
Index
20503: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 22:15:58) (svar på 20496)
Anette & Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.92.219)
Hej Julie.
Tillykke med jeres Defender, er den højrestyret?. Det er vel ikke et blondinespørgsmål Du stiller. Enhver stiller sine spørgsmål ud fra den viden de har ( eller ikke har ) og det er da helt ok.
Du tager Din nr.-plade med på motorkontoret og beder om at få lavet en erstatningsplade der er kvadratisk, så vidt jeg husker koster det kr. 400,-. Det er trods alt billigere end en omregistrering med et nyt registrerinsnr.
Ovenstående har jeg fra min bedre halvdel der har erfaring fra autobrancen.

Med 88"er hilsen
peter.
Index
20506: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 22:41:49) (svar på 20503)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.1.251)
Jeg er bange for, at det ikke er så nemt, for numrene på de kvadratiske plader tilhører en anden nummerserie end på de rektangulære.

Men hvis det alligevel kan lade sig gøre, vil jeg meget gerne høre om det og på hvilket motorkontor.

Hilsner
Mikael
Index
20508: sv: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (08-01-2005 23:15:25) (svar på 20506)
Julie (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.156.175)
Hmm... jeg har ikke særligt meget lyst til at omregistrere, så med mindre jeg kan få byttet den bagerste plade, må jeg nok finde en måde at sætte den rektangulære fast. Hints og tips er velkomne.

Peter, vi har købt Defenderen i England hvor den var importeret fra Tyskland, så den er faktisk venstrestyret *G*

Tak for de mange svar.

Venlig hilsen

Julie
Index
20514: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (09-01-2005 10:58:35) (svar på 20503)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.166.34.14)
Kære lyshårede Peter og din ligeså blonde "bedre halvdel".

Julie´s spørgsmål er meget relevant og er stillet før at mange LR ejere.
..og som flere allerede har oplyst, er der ingen vej udenom en omregistrering.

"erfaringer fra autobranchen" er vist ikke altid en positiv ladet sætning ;-)

mlrh Claus

..nu med lange nummerplader
Index
20525: sv: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (09-01-2005 17:31:09) (svar på 20514)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.51)
Når du nu har to ens nummerplader, kan du gøre to ting: montere den over bagdøren og sætte belysningen på siderne eller montere pladen under venstre håndtag på et bevægeligt beslag, så pladen ikke rives af under terrænkørsel. Ved løsning nr. 1 slipper du for problemer ved transport af cykler! Du kan ikke melde pladen tabt, da de kvadratiske som Mikael Friis ganske rigtig skriver er i kombination med særlige nr-serier.
Index
20527: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (09-01-2005 17:44:33) (svar på 20496)
Per Olesen #6671, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.165.178.154)
Du har kun to muligheder.Enten betaleer du 800 kr. for et nyt sæt plader, hvor den ene er næsten kvadratisk.Der findes ikke kvadratiske nr.plader.Anden mulighed er at hæfte pladen på bageste bjælke og endvidere flytte nr.pladelyset over på døren.Ved sidste løsning vil du være meget genkendelig for os andre.Hvad gør man ikke for at spare en lille dagløn.
Index
20552: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (10-01-2005 08:10:09) (svar på 20527)
Julie (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.156.175)
Tak for det. Så blev jeg lidt klogere. Tænk engang *L*

Julie
Index
20615: sv: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (11-01-2005 16:24:37) (svar på 20552)
Julie (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.156.175)
Til de som er interesserede, kan jeg oplyse at jeg i dag har fået udleveret et nyt sæt nummerplader hos politiet. Det kunne lade sig gøre, fik jeg at vide, fordi vi endnu ikke havde pakket de gamle ud af plastiken. Prisen var god nok - det var gratis. Jeg skulle bare medbringe bilens grønne registreringshalløjsa fra Statens Bilinspektion samt selvfølgelig de plader, jeg ikke ville have. De nye plader starter tilmed med min mands initialer, så han er ekstraglad *GG*

Venlig hilsen

Julie
Index
20616: sv: sv: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (11-01-2005 17:14:36) (svar på 20615)
Hanne & Knud Madsen #3283, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.82.208.72)
Til lykke!

Jeg tror du har været ude for en af etatens absolut mere menneskelige typer end standarden.
Ikke fordi jeg ellers skal klage, efter jeg er begyndt at komme på Nykøbing Sj. motorkontor. Her er der altid kun imødekommenhed som om de er på provision af omsætningen.
Index
20656: sv: sv: sv: sv: sv: Blondinespørgsmål vedr. nummerplader (12-01-2005 20:59:31) (svar på 20616)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.88.244.221)
Julie med fleres undren mht. "en kort, en lang" er velbegrundet. Første gang jeg selv skulle have plader til en LandRover ledte jeg længe men forgæves efter et afkrydsningsfelt på registreringsansøgningen; det var noget man skulle bede om v. udleveringensskranken.