tilbage

Land Rover Forum  

26355: Hvilket spil? (12-08-2005 15:28:00)
Jakob Carlsen #5397, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.62.88.20)
Hej alle. Med fare for at starte religionskrigen omkring valg af spil spørger jeg alligevel: hvilken spiltype skal jeg vælge? Jeg har haft et nyt Warn 9000 elspil der hele tiden satte ud og til sidst brændte sammen og ville gerne finde en bedre løsning uden det koster 50000,- for et hydraulisk der kører hurtigt nok. Hvad med mekanisk med træk fra PTO eller noget helt andet? mvh Jakob
26357: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 16:50:44) (svar på 26355)
Bent Böhlers Petersen & Elsa Nielsen #1649, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.139.247)
Hej Jacob!

Af hensyn til dem der gerne vil svare dig, synes jeg du skal specificere dit behov for et spil.
Skal det bare se smart ud? (mit indtryk er at det gælder ca. 25% af dem der har spil foran.
Skal det redde DIG når du er kørt fast på vej gennem Afrika eller Island? Så skal det sansynligvis monteres så du kan bruge det både frem og tilbage.
Skal det bruges til trophy? Så skal det sikkert være foran, og hurtigt.
Skal det bruges til at bjærge andre? Så skal det være stærkt og driftsikkert.

Det næste er "tror" du det skal bruges når motoren er gået i stå, fx. pga. neddykning i vand? Så skal du vælge et elektrisk.
Hvis du mener motoren altid vil være kørende når du bruger spillet? vælg et hydraulisk, da det ikke løber varmt.

Skal du 'bare' bruge det en sjælden gang når du kører fast i fjellet eller sneen, og har tid til at komme løs? Vælg et hånddrevet med laaaang wire. Det koster kun få tusind kroner.

Hvad er DIT behov, så kan du få seriøse råd.

Mvh Bent
26359: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 17:47:48) (svar på 26355)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Det bedste er faktisk et elektrisk-hydraulisk spil, hvor hydraulikpumpen bliver drevet af en seperat el-motor. Så mangler du faktisk kun et driftsikkert batteri og du kan oftest bjerge dig selv uden at have motoren kørende. Denne løning har jeg flere gange set omtalt i de britiske off-road blade.
Din idee om et mekanisk drevet spil via PTO har i mange år været del af Land-Rovers tilbehørstilbud. Jeg har selv haft et sådant på en 109" og det var bare perfekt til mit brug. Pga. PTO-tilslutningen kunne det 'spille' i forskellige hastigheder. Gearvælgeren skulle blot stå i neutral. Ganske udmærket og driftsikker løsning, der var nem at vedligeholde !
Desuden fyldte det ikke ret meget, idet hele spillet sad forsænket mellem kofanger og rammen i indhakket på en Serie-bil-front.
Et el-spil bruger væsentlig mere strøm end det i indledningen beskrevne el-hydrauliske. Har den fordel, at det kan monteres på en konsol, der kan anbringes skiftevis for eller bag på bilen.
Et hydraulisk spil kræver, at motoren trækker pumpen.

Men ellers bør du følge Bent's opfordring, at komme med en behovsbeskrivelse...
26362: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 18:58:07) (svar på 26355)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.91.120.78)
Hejsa

Jeg har selv haft en hel del overvejelser vedr. trækspil. Jeg kører i øjeblikket med et elspil sammenflikket af flere forskellige dele; men i hovedsagen et Warn 9000. Det fungerer egentligt fint nok; jeg bruger det normalt kun til selv-bjærgning - jeg kører normalt ikke konkurrencer.

Men det er da klart at med de priser hydrauliske spil efterhånden er kommet ned på er det en meget realistisk overvejelse værd.

Skandinavisk Energi Teknik sælger de "berømte" milemarker hydrauliske spil. Hvis man selv har pumpe starter priserne ved omkring 8000 kr. Prisen på et komplet kit med pumpe, styring o.l. var vist lige omkring 13000 kr.

Jeg har også været ved at overveje 24V spil. Idet man går fra 12 til 24 volt halverer man strømforbruget. Dette skule (i hvert fald i teorien) betyde mindre belastning og dermed større levetid og driftsikkerhed for spilmotoren. I mange engelske LR-forum beskrives et sådant setup som det foretrukne til seriøs konkurrencekørsel. Jeg har faktisk en 200amp 24 volt generator liggende som jeg var ved at lave et monteringsbeslag til inden jeg fik kontakt med Skandinavisk Energi Teknik. Når prisen er kommet ned på det leje tror jeg nu nok jeg vælger hydraulisk når det nuværende spil skal skiftes ud.

Paul Sehsteds løsning med el-hydraulisk spil er egentligt også værd at overveje; men hvis ens formål med at benytte det el-hydrauliske system er at mindske belastningen på ens batteripark er det egentligt ikke relevant for andet end decideret selvbjærgning. Tænk hastigheder på 1/2 meter i minuttet og derunder. Selvfølgelig kan der laves et setup med større spilhastighed; men så vil energiforbruget til el-pumpen være større end et almindeligt el-spil med samme trækkraft/spilhastighed.

Team Bertelsen havde et arrangement her i foråret hvor de gennemgik forskellige spil-typer. Der var bl.a. een som havde et motor-drevet mekanisk koenig-spil som han havde tilvirket en pneumatisk fjernstyring til. Det var virkeligt effektivt og imponerende.

Til Milemarker spillene skal du bruge en hydraulikpumpe der giver 13L/min ved maks 120 bar. Dette krav opfyldes bl.a. af en ZF74 hydraulikpumpe. Jeg har fået oplyst at denne skulle være ret almindlig på visse tyske biler, - så derfor formodentligt let at skaffe hos en hugger. Hvis nogen ved præcis hvilke tyske biler denne pumpe findes på kunne det være meget rart med et indlæg derom!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
26363: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:22:33) (svar på 26362)
Jakob Carlsen #5397, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.255.147.167)
Hvis det kun var til blær ville jeg helst undvære det. Jeg bruger spillet til selvbjergning fortrinsvis i Pomerania løbet. Derfor er hastighed ikke uden betydning. Jeg har endnu ikke været ude for at motoren gik ud så det ser jeg ikke som det store problem. Jeg har snakket med Skandinavisk energi teknik om opsætningen du beskriver Kim men hastighederne er ikke imponerende hvilket jeg også har hørt fra brugere af det. Til gengæld trækker det vist med stort set samme hastighed uanset belastning. Hvis der skal hastighed på løber det meget hurtigt med udgifterne á la det Glad kan levere.
Paul, er der noget med at et PTO drevet spil kun kan spille ind? Er der et firma i DK der beskæftiger sig ,med dette setup? mvh Jakob
26366: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:44:11) (svar på 26363)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Spillet havde - så vidt jeg nu husker efter 20 år - et friløb, så kablet kunne trækkes ud meget hurtigt ved manuelt træk. Tilkoblet kunne det rulles ud ved at bruge bakgear og rulles ind ved brug af de fire fremadgear. Jeg ved desværre ikke, om man fortsat kan købe sådan et spil, som jeg anser for værende det perfekte. Selvbjergning uden brug af egen motor hører dog alligevel til de mere sjældne situationer, hvorfor du ikke bør satse på det.
Det mekaniske spil var måske af mærket Fairey - men ikke det sagnomspundne König Texas-spil, der blev drevet af en kobling på krumtappen.
Jeg har bjerget biler, halet træer op, revet tagkonstruktioner og mure ned samt hejst liget af et brandoffer ned med det.
Når jeg har et spil, kommer der altid situationer, hvor det kan bruges. Men siden jeg ikke har haft et spil, har det kun været en enkelt gang, hvor det havde været praktisk.
Man overlever som regel også uden spil...
26364: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:27:49) (svar på 26362)
Tine og Kenneth Poulsen #0435, reg. lf (medlem) (ip-adr: 152.73.124.141)
Hej kim, på min AUDI 100 (2.bil, naturligvis) er der hydraulisk bremseforstærker, pumpen driver også servostyringen.
Den er ikke større end en aflang generator.
Specifikationerne kan jeg ikke her, men det er da en tysk bil med hyraul.pumpe.
Jeg kigger om det er en ZF74, når jeg kommer hjem fra arb. i morgen.

Det er Audi 100 model 44 1982 - 1990

Jeg kan anbefale Tørring Autoophug, har købt flere dele til Audien der, bla. dieselhøjtrykspumpe = 750,-kr.!

Jeg lægger da lige et billede af den i morgen eftermiddag!

Venlig hilsen
Kenneth Poulsen
26367: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:47:56) (svar på 26364)
Tine og Kenneth Poulsen #0435, reg. lf (medlem) (ip-adr: 152.73.124.141)
Lige en tilføjelse, pumpen er jo remdrevet, kunne man så sætte en remskive på fra aircon.pumpe så der bliver eletrisk start og stop på pumpen?
Har kun set det på store køretøjer, ved ikke om det er sådan på småbiler?

Jeg ved da ellers en, der ved hvem ZF er, ikk. Paul?

Venlig hilsen
Kenneth Poulsen
26369: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:52:47) (svar på 26367)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.91.120.78)
Ja man kan sagtens montere en magnetkobling derpå; men ZF74 er som servopumpe (vist nok at slyngvingetypen) beregnet til kontinuerlig drift.

Jeg kan ikke lige tænke mig at det er det store antal HK man ville spare på at anvende en magnetkobling. Under alle omstændigheder er det relativt lidt energi en hydr. pumpe anvender når der ikke er belastning på det hydrauliske system.

Magnetkobliger er hidsigt dyre at komme i nærheden af - fra nye i hvert fald. Men de er vist ret tilgængelige hos autoophuggere.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
26384: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 08:05:36) (svar på 26367)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Jo, jeg ved godt, hvem ZF er, men kig ind på www.4x4winch.com hvor du kan læse dig til alle mulige forslag: tilslutning til bilens alm. servopumpe, en pumpe monteret på A/C og som PTO-trukket.
26380: sv: sv: sv: Hvilket spil? (13-08-2005 20:32:20) (svar på 26364)
Tine og Kenneth Poulsen #0435, reg. lf (medlem) (ip-adr: 194.255.76.39)

Til Kim.
Den ZF pumpe der sidder på min AUDI har nummer: 54 334
Den yder 150 bar tryk.
Ingen billede.

Venlig hilsen
Kenneth Poulsen
26365: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:27:55) (svar på 26362)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Kim, du bør ikke pynte mig med fremmede roser... jeg har kun citeret britiske oplysninger. Konkret blev der anvendt en servopumpe fra en Citroên Xzara, der blev koblet til en el-motor. Denne kombination gav tilstrækkelig hydraulisk flow til at drive en Milemaker. El-forbruget skulle kun være 20% af et tilsvarende el-spil med samme ydelse. Både olietanken, pumpen og el-motor blev placeret i sædekassen og den lange rør/slangeføring gav tilstrækkelig med køling. Om kabelhastigheden er på kun 50 cm/minuttet, kan jeg ikke udtale mig om, men hele arrangementet ligner jo det, som Bertelsen har demonstreret i foråret.
26368: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 19:48:54) (svar på 26365)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.91.120.78)
Hej igen...

Paul: Jeg har aldrig før hørt udtrykket "pynte med fremmede roser"; jeg aner kort sagt ikke hvad det betyder...

Men min mening med oplysningerne var på ingen måde at forklejne dit foreslåede setup. Det er faktisk en fin måde at kombinere det bedste fra begge verdener (olie og el), såfremt man er instillet på at gå på kompromis med spil-hastigheden.

Grunden til at jeg skriver om spil-hastigheden er at det sådan set er meget let at finde en el-hydraulisk pumpe som giver et tilstrækkeligt tryk til at drive et milemarker spil. Enhver pumpe til læssebagsmæk eller lignende vil kunne give det ønskede tryk med et strømforbrug på omkring 50 ampere eller lignende.

Tryk er i hydrauliske spil direkte at jævnføre med spillets trækkraft, hvorimod spilhastigheden bestemmes af hydrauliksystemets flow - altså antal liter per minut som pumpen kan levere.

Derved er det ret hurtigt at indse at et el-hydraulisk setup som kører med 20% strømforbrug af et tilsvarende el-spil også må have en spilhastighed på ca 20% det hydrauliske spils normalformåen.

Der findes ikke "gratis" energi. Fra fysikkens love kender vi de termodynamiske hovedsætninger som beskriver stabiliteten af energi og masse.

Derfor vil man ikke med et el-hydraulisk setup kunne komme i den situation at man bruger mindre energi på et konkret træk end et el-spil i samme situation. Eneste måde at opnå den meget væsentlige energibesparelse der omtales er ved at neddrosle spil-hastigheden.

Til selvbjærgning er spil-hastigheden i mange henseender næsten ligegyldig; derimod er driftsikkerhed og trækkraft meget vigtige hvis man står alene et sted hvor ens bil står i mudder til op over dækkene. Der vil et sådant setup komme til sin ret. Stille og roligt; men med sikker trækkraft.

Bare sørg for at den el-hydrauliske pumpe er beregnet til kontinuerligt brug!

I øvrigt - milemarkers hastigheder synes jeg er ret overbevisende. Ca 2 meter pr minut i første lag (1 gear) med 4 tons belastning. Og meget hurtig indspolning med ca 10 meter pr minut i 2 gear. Men stadigvæk så er hydraulik-spillenes fremmeste egenskab ikke hastighed; men derimod vedblivende trækkraft. Jeg dyrker ikke selv konkurrence-kørsel men kunne forestille mig at benyttelsen der ikke er lange seje træk; men nærmere mange små træk..?

Og til Kenneth Poulsen: Tak for dit input. Det ville være rart at finde ud af præcis hvilke bilmærker den omtalte ZF74 har siddet på. Det er som du nævner ikke nogen stor sag - faktisk en ganske almindelig servopumpe.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
26370: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 20:09:00) (svar på 26368)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Kim, det betyder bare, at det er ikke mig, som har fortjent ordene, fordi jeg kun har nævnt andres setup !
26371: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 21:33:33) (svar på 26370)
Jakob Carlsen #5397, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.255.147.167)
Tak for synspunkterne.
http://www.4x4winches.com/winch_packages.htm er der en løsning med et Milemarker hydraulisk spil med en "PTO unit and pump". Det skulle efter deres udsagn give hurtig hastighed. Ved i hvad det går ud på og hvilke komponenter det kræver? mvh Jakob
26372: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 21:56:05) (svar på 26371)
Ib Tinning #6115, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.255.89.138)
nu vi er ved spil spørgsmål er der så nogen af jer der ude der har erfaring med el spil af mærket T-Max
med RR hilsen Ib 6115
26383: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 03:14:25) (svar på 26372)
Hans Pedersen #4625, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.134.186)
Hej Ib.
Jeg har et T-max 9500 monteret som bagspil og det fungerer rigtig godt. Og mens vi er ved det så har jeg et Warn 8274 med hyd. motor foran som bliver trukket af en pumpe fra en landbrugsmaskine og den kan leverer 60 l/m ved 150 bar.Pumpen er kileremstrukket og er monteret med en magnetkobling.Det sparker røv.
Mvh.
Hans
26374: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 22:16:23) (svar på 26371)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Øhm, Jakob... du har da selv lige henvist til 4x4 winch hjemmeside,hvor alt er nøjagtig forklaret mht. komponenter osv.
Eller ønsker du bare en oversættelse ? Så vil jeg gerne være behjælpelig !
26373: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 22:04:54) (svar på 26355)
Poul Helmer Larsen/5695 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.211.167)
Hej Jacob.

Hvad kom først; din Land Rover eller dit spil?

Tag udgangspunkt i din Land Rovers kapacitet, og vælg derefter - afhængig af dine behov - det spil der passer til såvel din Land Rover, som dine behov.

Med venlig Land Rover-hilsen
26375: sv: sv: Hvilket spil? (12-08-2005 22:52:17) (svar på 26373)
Tine og Kenneth Poulsen #0435, reg. lf (medlem) (ip-adr: 152.73.124.141)
Hej Poul, hvis man frontmonterer spillet vil det altid komme først! hæ hæ

Venlig hilsen
Kenneth Poulsen
26381: sv: sv: sv: Hvilket spil? (13-08-2005 22:38:36) (svar på 26375)
Anita & Søren Ebling Kjærgaard #3092, reg. lf (medlem) (ip-adr: 83.73.176.18)
Med fare for at blive "slået dræbt" køb dog et bæltekøretøj eller kør efter terrænet.Hvis du/i ikke professionelt har brug for et fastmonteret spil så nøjs med et håndspil alt andet er spild af penge/tid
mvh.søren
26382: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (13-08-2005 23:08:36) (svar på 26381)
Lars Billingsley #3879, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.162.79.202)
her er lidt læsning , der er også instruktion i brug af spil etc
http://www.davidbowyer.com/
Lars/Biltris
26385: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 08:11:13) (svar på 26381)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Søren,
hvordan du dog kan sige det ! Men for vore klubfæller, som morer sig med spilleriet i diverse konkurrencer, er det vigtigt, at have det korrekte grej !
Det er aldrig spild af penge, hvis man selv synes, man har det sjovt !
26389: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 12:49:05) (svar på 26385)
søren ebling kjærgaard #3092 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.73.176.18)
Du har fuldstændig ret jeg glemte at nævne konkurence og leg men til daglig og "normal"brug er det ikke et must.
Personlig ville jeg hellere bruge pengene på en sport-udstødning til min RR
26390: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 12:58:22) (svar på 26389)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.97)
Ja, at tænke sig, der findes folk, der er rejst fra Danmark til Indien og retur igen uden et spil !
26392: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (14-08-2005 13:28:16) (svar på 26390)
Hans Pedersen #4625, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.134.186)
ja de har jo nok taget motorvejen så de rigtig kunne høre deres nye sportsudstødning :-)
26407: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilket spil? (15-08-2005 08:49:00) (svar på 26389)
Jakob Edelvold Sørensen #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 192.55.37.194)
Det at køre Land Rover, er for de flestes vedkommende spild af penge. Totaløkonomisk set er det meget billigere at tage bussen eller toget.
Jeg kender meget få, der har behov for en 4x4. Til gengæld er det en hyggelig og sjov hobby at skrue på biler og køre i terræn, men det koster penge.

Jakob Edelvold.
PS Har I set de udstødninger der sidder på et diesel lokomotiv?