36238:
sv: arrangementsgebyr/landsarrangement 2006 (04-07-2006 22:14:20) (svar på
36210)
Jørgen Metzdorff (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 86.52.72.12)
Kære Jørgen L. Hansen,
Jeg skriver dette svar som privatpersonen Jørgen og ikke som Regionsleder eller arrangør af LA2006.
Indlægget skuffer mig og jeg undrer mig over udregningen. Hvordan kan arrangementsgebyr og 2 dages lejr give over kr. 1.000? Nu skriver du jo ikke, hvor mange personer det drejer sig om, men prisen for een person under de nævnte omstændigheder er kr. 550,-
Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil stille dig:
Er det rimeligt at jeg (og alle andre der har tilmeldt sig) skal betale for dig? Det mener jeg ikke!
Hvis du ønsker, at deltage i arrangementet må du betale på lige fod med alle andre deltagere.
Generelle betragtninger:
Generelt er gæster meget velkomne til, at komme og se på og man bliver ikke "flået" for at optræde som "gæst" på pladsen om dagen. Ønsker I at køre i terrænet, deltage i festmiddag eller i det hele taget bruge mere en enkelt dag sammen med alle vi andre, tja, så må I betale på lige fod med os.
Vær opmærksom på, at gæster skal betale entre i ZOO såfremt de ønsker at besøge denne.
- Der foreligger allerede retningslinjer omkring afholdelsen af LA og dette diskuteres/gennemgåes også hvert år på landsrådet.
- Gebyret Jørgen nævner på kr. 50 opstår fordi vi har valgt, at belønne dem der tilmelder sig tidligt - og der er mange der valgte at spare kr. 50,- ved at tilmelde sig inden d. 1. juli.
- Vi er nogle der bruger stort set al vores fritid på dette arrangement og der bliver stillet store krav fra mange forskellige sider. Arrangemnetsgebyret gør det muligt for os, at tilfredsstille mange af disse krav og ønsker og vi tror ikke at I bliver skuffede.
- Tak til Eddie og Peter for deres indlæg!
Med venlig hilsen
Jørgen Metzdorff