tilbage

Land Rover Forum  

Index
36739: Udskruning af bundpropper og genstridige bremserørsnipler - et par fif. (27-07-2006 11:01:48)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jeg har rodet med nye bremserør til min serie 2a. Og checkede lige olien rundt omkring samtidig med.

På den første bundprop ved det ene forhjul, der passede det firkantede hul fra ½" top lige ind over. Så ind i værkstedet og hitte en stump sekskantet messing og samme top fra slagnøglen. Her var det 14mm toppen der passede sammen med sekskant stumpen

På de andre bundpropper måtte jeg lige file firkanten lidt til. Og så kom jeg jo i tanker om det oldgamle topnøglesæt jeg har haft liggende. Det hvor nøglen har en løs pind der flyttes fra side til side, alt efter om man spænder eller løsner.

Ud med pinden og med den skraldenøgle og de filede bundpropper er der styr på det med at løsne genstridige bundpropper. Og der skal jo fyldes olie på relativt tit..

Endelig har jeg investeret i apotekets den største engangssprøjte ca ½dl, 60ml. Gummiet i stemplet går hurtigt i stykker så væk med med det. Sæt en 15cm slange på spidsen, og du har nu en lille håndterbar tragt, hvor du fylder ½dl olie på ad gangen. Når du starter, bukkes slangen op langs sprøjten, fyld olie i sprøjten og sørg for at slangen er inde i oliehullet INDEN du løfter sprøjten op så olien løber ud. Det andet er noget griseri, især når man ligger på ryggen under bilen med hovedet lige under oliehullet....

Så havde jeg en genstridig bremsenippel hvor der ikke var plads til topnøglen men kun 11mm toppen, som jo passer fint på den størrelse tomme.
Af et stykke firkantstang lavede jeg en kort pind der næsten forsvandt ned i firkant hullet på toppen. På med toppen, så trak jeg pinden ud og tog fat med en passsende fastnøgle. Så gav niplen sig og kom ud uden at sekskanten var knoklet rund og umulig.
Bremserøre skulle jo så lige klippes over først...

Jeg har monteret kobberrørene, så de holdes på plads af små stykker gummislange, således at selve kobberrøret svæver nogle mm over det jern de nu er ført langs med.
Der var en der gav mig dette fif for at undgå tæringer.
Er det nødvendigt?
Jeg klippede nogle små stykker gummislange og trak på røret inden jeg satte nipler på og udkragede rørenderne.


Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn
Med en bil der snart kan bremse igen
Index
36756: sv: Udskruning af bundpropper og genstridige bremserørsnipler - et par fif. (28-07-2006 13:31:56) (svar på 36739)
Henrik Pedersen #2921, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.160.106.12)
Hej Jens
Istedet for en engangssprøjte til gearolie kan man bruge
en rygsprøjte eller en udtjent pulverslukker.
Så kan man fylde olie på gearkassen i en ruf.

Med RRC hilsen
Henrik Pedersen
Index
36835: sv: Udskruning af bundpropper og genstridige bremserørsnipler - et par fif. (31-07-2006 21:30:31) (svar på 36739)
Frederik Troels-Smith #7160, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 217.116.246.235)
hej jens

er der mulighed for at du kan ligge et par billeder op
af bremserørene så man kan se hvordan du har gjort dem fast.
da jeg er meget i tivel om hvordan jeg skal gøre på min nye ramme
mvh frederik
Index
37017: sv: sv: Udskruning af bundpropper og genstridige bremserørsnipler - et par fif. (08-08-2006 09:55:38) (svar på 36835)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jo da.
Men så skal jeg lige ud med digital kameraet først....

Hilsen
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn