tilbage

Land Rover Forum  

Index
43860: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 08:17:50)
Verner Lundtoft Jensen #4586, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.53.219.115)
Morten Dam skriver i det sidste nummer af Oasen, at en engelsk trafikanalyse viser at 4x4 biler er mindre involveret i ulykker end andre biler. Det glædede jo en gammel LR mand med to styk i indkørslen (1987 og 1950), det hjalp i hvert tilfælde lidt på den dårlige samvittighed som visse miljøfolk mener vi bør have.

Men i DR i dag kan man så erfare at de danske forsikringselskaber oplyser at 4x4 biler er involveret i 22% flere ulykker end andre.

Hvorledes kan to så akværdige nyhedsmedier havde så forskellige opfattelser. er der en naturlig forklaring som jeg blot ikke kan se gennem oliedisen?

Tak for et rigtig godt Oasen, der hvor jeg vil sætte mine penge, i denne sag.

Mvh
Verner
4586
Index
43861: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 08:28:24) (svar på 43860)
Jørn Bo Nørrekjær #3971, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 193.3.225.210)
Een ting der slog mig da jeg hørte DRs udlægning var:
Firjuls-trækkere der accelererede fra 0 til 100 på 5-6 sec
Det er jo i hvert fald ikke en Defender
MLRH Jørn
Index
43862: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 08:39:14) (svar på 43861)
Tony Albers #4243, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Næh, det lugter af peber(cayenne) og nomader(tuareg)...

Noget andet er, i Oasen er der ikke en kildeangivelse.. Det er kritisabelt. Hvor kommer oplysningerne helt præcist fra? Havde der være en korrekt kildeangivelse havde jeg øjeblikkeligt(i morges) kontaktet redaktionen på DR og bedt om en forklaring, og så ville de have fået den i Oasen omtalte undersøgelse.

Jeg synes det er på tide at vi, her i klubben tager til genmæle. Klubbens vedtægter siger jo selv at vi er en interesseorganisation, der skal varetage medlemmernes interesser som ejere osv..

Der er efterhånden ved at være lige lovlig megen negativ omtale, og jeg synes vi skal svare igen.

/tony
Index
43886: sv: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 12:57:33) (svar på 43862)
Peter Bull #6136-fyn (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.94.247.8)
Jeg synes det er rart at se folks hurtige og aktive deltagelse i debatten. Det ser ud til at også denne tråd vil opnå en længde af ikke ubetydelige dimensioner.

Jeg ser dagens "breaking News" som en fantastisk mulighed. En mulighed for at vi som interesseorganisation kan gøre opmærksom på vores syn på sagen, både over for medier, politikere og andre samarbejdspartnere (herunder forsikringsselskaber).

Jeg håber at der et sted i nærheden af bestyrelsen forefindes et talshold/PRansvarlig, som af og til udnytter en given lejlighed til at anbringe en pressemeddelelse/brev til modtagere som trænger til ny/gammel viden om det at køre bil/landbrugskøretøj i DK.

VH Peter Bull medl. 6136
Index
43864: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 08:53:41) (svar på 43861)
Jørgen Seligmann #4178, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.169.160.228)
Vi kan nok ikke helt se bort fra det faktum at ikke alle kører i en firhjulstrækker som de bør. Under den sidste sne så jeg flere gange store "tyskere" på 20 tommer sommerhjul få elektronikken til at hjælpe dem fra rødt lys i en rigtig god tid - og så hjælper det ikke meget der er ABS og ESB når man skal bremse 2,5-3 tons bil. Så vi må sande at der skal slås et slag for omtanke - og så sørge for at mediernes tendens til at sætte alle i samme bås, uanset godt eller dårligt budskab, som i alle livets forhold, er forkert. Og det problem vi snakker om her gælder jo også for en stor Mercedes (eller andet mærke) Varevogn med V6 diesel og det hele.
Det her skal vist (desværre) behandles ligesom vi behandler spørgsmålet om at kører terræn men stadig passe på naturen.
Der er ingen der skal dødsdømme firhjulstrækkere på stereotyper og enkeltes dårlige adfærd.
vh/Jørgen nsj 4178
Index
43870: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 09:49:58) (svar på 43861)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.55)
Jeg synes nu heller ikke jeg kunne genkende det med den utæmmelige motorkraft fra¨min RRC TURBO diesel, selv om den har lidt over 100 hk.

Men det skulle da ikke undre mig, hvis der vil komme præmiestigninger, ikke mindst pga af den meget farlige TURBO, som mange selskaber har stirret sig vilde på.
Forsikringsselskaber har en grim vane med at slå alle over en kam uagtet tingenes rette sammenhæng, så der er al mulig god grund til at bringe korrigerende oplysninger til de sensationshungrende nyhedsjournalister.

Jeg tror gerne sker en del ulykker med disse modebiler, som man ofte ser fremført med betragtelig hastighed helt uagtet føret. Jeg er imponeret over den dødsforagt, ikke mindst andres, førere af disse mammuttyskere lægger for dagen.

mvh
Knud
Index
43873: sv: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 10:14:19) (svar på 43870)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.105.93)
Hej.

Nu er jeg selv lige kommet på vejen-og udenfor vejen-igen efter en mindre motorrenovering af min 90" 2.5TD fra ´87. Selvom turboen nu tager ved, og alle hestene er hjemme i stalden, kan jeg heller ikke få dem til at løbe 0-100 på 6 sek. Faktisk holder jeg helst en max.hastighed på 90 km/t på motorvej. Dette betyder jo at jeg kan nå at bremse og undvige hvis der skulle blive kø eller lignende. På landevejen og i byer overholder jeg altid fartgrænserne, så folk ikke får anledning til at sige "Der kører en af de der idioter!".
Og ja, Knud. Jeg giver dig fuldstændig ret. I snestornmen blev jeg også overhalet af adskillige u-engelske fabrikater 4x4 (også nogle af dem der kun er 2x4), med hastigheder der var helt vilde.
Men, når nu der bliver råbt så meget om "problemet", hvad så med at Rådet for større Færdselssikkerhed lavede en kampagne for at oplyse borgerne om fornuftig, og i særdeleshed ufornuftig, brug af 4x4´ere...? Vi har jo haft kampagner om kondomer, cykelhjelme, seler spiritus osv...

Bare en lille strøtanke før jeg skal ned og tjekke olie og vand på min (næsten) nye motor.

God weekend til alle

LR-vink fra Jens Jagd
Index
43872: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 10:04:56) (svar på 43860)
Kristian Jensen #2775, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.62.94.102)
Hej Verner !!
Du kan bare kigge lidt tilbage på klubbens forsikrings tal.
Det har lige så længe jeg har været med, været en dårlig forretning at forsikre 4wd.
Men der kører idag mange flere på gaden og de bliver brugt som boulevard fræsere og mange kører med hovedet under armen. I Oasen omtales også et uheld hvor en fører af en Landrover stikker af fra skaden. Vi må jo nok leve med at alle skæres over en kam og kaldes Landrovere
Med rover hilsen
Kristian
2A 64 og den sidste skade i 1980
Index
43875: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 10:49:09) (svar på 43860)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.167.70)
Jeg hørte også DRs reportage. Jeg synes det er vigtigt at hæfte sig ved, at de siger mange uheld skyldes, at mange chauffører i 4X4 biler ikke har nok uddannelse/træning i at køre bilerne.
Der kunne vi i DLRK jo godt gå samlet ud og oplyse at vi gør vores til at uddanne ejerne af disse biler. Det kan godt opfattes som om vi pudser glorien - og hvad så?
Jeg mener at DLRK som interesseorganisation, blandt andet har til opgave at kæmpe for, at det at køre Land Rover ikke sammenlignes med at køre dødskørsel i andre 4X4.
Jeg er træt af altid at skulle stå for skud, fordi min bil er fysisk større end andres. Jo, vi laver større skader, og jeg tror det er derfor at vi oftere kommer med i statistikken end bløde biler; men det er jo ikke min skyld at andres biler totalskades ved at brage op bag i min bil, fordi føreren ikke holder afstand, mens min bil bil blot skal have rettet trækkrogen.

Der var s.. da heller ikke nogen, der gik ud i pressen og oplyste om hvor rart det var at der findes folk med Land Rovere, til at trække deres biler med sommerdæk fri af sneen for et par uger siden. Ikke at jeg gjorde det for at få ros, men jeg bor bare så langt ude på landet, at man ikke kan komme hjem i snevejr, uden at kunne fjerne alle de tågehorn, der holder i vejen med deres sommerdæk. Så sig lige igen, at man ikke har brug for en bil som vores når man bor i Danmark.

Er der nogen, der har forslag til hvad vi kan gøre for at gøre vores image bedre end de andre 4X4-føreres?

Med lettet Land Rover hilsen,
Jakob Edelvold Scheibye, Østrup.
Index
43878: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 11:12:07) (svar på 43875)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Vi skal nok ikke op på barikaderne sådan som "ungdomshuset" ...
Nej vi bør nok fortsætte vores "pæne" opførsel. Måske skilte noget mere med klublogoet på vores biler.
Måske få nævnt DLRK ved navn når vi hjælper nogen....

Og selvom det at komme i pressen meget hurtigt kan give bagslag, så ja, vi bør give tydeligere igen nå vi bliver slået over en kam, med de der hurtige 4x4, varebiler, MPV'er, dødskører m.m. , der har alt for travlt og kører alt for tæt.

De har dælme ikk' meget respekt for min "morfar ascona årgang 1987". Selvom jeg fint følger trafikken i den. Det ændrer sig desværre ikke, når jeg kører i min noget ældre og noget større SafariBil. Folks iver for at overhale langsomme biler er desværre tydelig.

Vores gamle biler er jo derfor et iritationsmoment på linie med traktorer, scootere og andre langsomme køretøjer, hvorfor for meget eksponering i pressen netop kan give bagslag....
Index
43882: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 12:10:58) (svar på 43875)
Marc Roolfs #6755, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.63.198.10)
Hej allesammen,
Man skal nok passe på med at tage 'statistiske' konklusioner for gode varer. Der skal ikke meget til for at få nogle få fjer til at ligne en flok fugle..
At den generelle holdning over for 4x4 er negativ på grund af miljø- og sikkerhedshensyn, er der vist enighed om.

Jeg synes at den stemning som er ved at opstå i samfundet, kunne give os (klubben) en mulighed for en positiv profilering. Det kunne være at de samme journalister som griber historien om sikkerheden, også er interesseret i at se at der faktisk gøres en del for at få lært 4x4-chaufører at bruge bilen mest hensynsmæssigt.
Måske skulle der, fra klubbens side, gøres en indsats for at vise at netop mange Land Rover bilister er meget sociale og hensynsfulde i trafikken (hjælp i vintervejr, hjælp ved mekaniske problemer mv.) Ikke blot medlemmerne imellem men også andre bilister generelt.
Så, jeg er enig med Jakob at der kunne gøres noget særligt fra klubbens side. Kør ikke 7x9x13, kør Land Rover 4x4.

Venlig hils3n,
Marc
Index
43885: sv: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 12:56:20) (svar på 43882)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.151.125)
Hvad siger I til et evt mærke, klart synligt udefra køretøjet, noget lignende det grønne bevis. Idén er at skilte med, at i DLRK har vi gennemgået en uddannelse, og kender noget mere til vore biler. Jeg har set et pænt exemplar fra Land-Rover Experience, og oplevelsen var smukkere fordi vedkommende demonstrerede kyndig og behersket kørsel i en situation hvor andre lavede den ene "næsten ulykke" efter den anden!
Index
43890: sv: sv: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (09-03-2007 13:22:43) (svar på 43885)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.167.70)
Ja, jeg glemte helt, at også Land Rover selv uddanner førerne på experience kurserne.

Jeg får næsten god samvittighed igen - men kun næsten...

Jakob.
Index
49555: sv: sv: sv: sv: sv: Mindre farlige end påstået? (08-08-2007 01:35:29) (svar på 43890)
christian kryger (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.58.31)
man mener jo at 4x4 er farligt , de køre for hurtigt, man mener også at nye bilister er farlige, mest drenge, de køre for hurtigt, for det første er jeg ny bilist, jeg er 18 år, og køre 4x4, nærmere en gammel Defender 200 tdi. jeg vil godt bare lige sige undskyld fordi jeg valgte at tage kørekort, jeg er jo farlig , sådan nogle unge mennesker køre ALT forstærkt, alle over en kam, langsom som hurtig bil. jeg vil bare godt lige sige undskyld for at køre 80 på landevejen, og blive overhalet af stort set alle andre bilister. for man må jo ikke køre for stærkt, det er klart. jeg tror ikke der er mange andre i 2x4 biler der køre 80 hvor man må køre 80, heller ikke selv om de er ved at være oppe i årene. når jeg køre på motorvejden køre jeg somregel efter en lastbil, for det passer fint med det tempo en defender kan kravle op på, det svare til 95-100kmt. så lyder det så også som om topstykket er på vej op gennem motorhjelmen. når jeg køre i byen køre jeg med max 50kmt, fordi det passer til bilens motor og gear. der går ikke meget hurtigere i små gader, men så kan man få nok så mange fingre og tilråb, og jeg har enda været udsat for at blive overhalet venstre om helleanlæg, da jeg var ved at tage kørekort, og det var ikke en 4x4 gjorde det, det var så vidt jeg husker en Alfa Romeo,(med 200hk), jeg ved godt at mange unge er født med en tung speederfod. men det er ikke altid sådan, jeg er ligeglad om man fylder gaderne op med fotovogne, det betyder ikke noget for mig, me det der betyder noget for mig er ikke heletiden at blive hængt ud for at være fartbølle. alle inden for dlrk ville med det samme vide hvis man høre om en fartbølle i en defender, så er det en joke. fysisk umuligt.
noget andet folk heller ikke kan lide er at jeg køre i en 4x4 der har så stor en motor at den lige kan trække sin egen vægt i modvind. og ned af bakke fra 0-100kmt på 16,5 sek. jeg køre ikke bare 4x4 for sjov, jeg bruger min muligheder for at køre hvor jeg har lyst, og på den måde lære min bil bedre at kende.
med venlig hilsen
trafikkens sorte får