tilbage

Land Rover Forum  

Index
45339: Vand i tanken? (17-04-2007 12:26:27)
Jakob Pedersen #7674, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.163.185.54)
Hej,

Jeg har en Freelander 1.8i der giver nogle problemer, der muligvis kunne tyde på vand i tanken.
Senest prøvede jeg Statoils 95-oktan bio, men det gjorde faktisk problemet endnu værre.
- Hvordan kan man finde ud af om der er vand i tanken? (havde engang noget vandsøgningspasta der blev brug i en olietank, kan man bruge sådan noget? og hvor kan man købe det)
- Kan jeg hælde karburatorspirt på? (eller ødelægger det noget når det er en indsprøjtningsmotor?)
Jeg vil helst undgå den helt store omgang (dvs. tømning osv)
Gode råd og idéer modtages med glæde.

LR-hilsen

Jakob
Index
45340: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 12:43:18) (svar på 45339)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 193.88.88.10)
Hvad er symptomerne på vand i tanken?
Hvis der er vand i tanken, så er der kun een vej..Du har selv nævnt den!
Index
45390: sv: sv: Vand i tanken? (18-04-2007 10:08:05) (svar på 45340)
Jakob Pedersen #7674, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.163.185.54)
Hej Eddie, Ole og jer andre,

Første tegn på vand var efter en tur igennem en "mindre" sø i Kallerup (der kan meget vel være rendt vand ind gennem udluftningshullet i benzindækslet), hvor der efter et par dage pludselig var problemer når jeg havde kørt omkring 320km fra fuld tank (oplevede det fire gange svingende fra 315 til 330 km), herefter begyndte at jeg tanke op inden jeg nåede dertil.
I søndags (til "Cancerramte Børn" arrangementet) talte jeg med en (som sædvanlig) rigtig rar "LR-fætter" der forslog mig at tanke Bio95.
Dette gjorde jeg så og vupti, problemet opstod efter kun 40km (fra fuld tank) og var faktisk så slemt at jeg fik Falck til at køre bilen på værksted.
Her til morgen har jeg så hentet den fra værkstedet, her havde man skiftet tændrør og kabler og sagde at tændrørene stod under vand (det havde de naturligvis fjernet) og det ene var sodet helt til.
Til at starte med mente de at det var fordi jeg havde været ude at køre terræn (bilen/motorrum havde jeg da endnu ikke fået vasket af), men gav mig ret i at det muligvis også kunne skyldes vand i tanken.
Symptomer:
Når bilen har kørt de nævnte kilometer mister den al trækkraft, men "går" fint i tomgang og også jævnt ved gas uden gear tilkoblet.
Den kan så stå slukket og køre igen, jo længere tid den står jo længere kan den køre, f.eks. ca. 10minutter slukket = 3minutters kørsel.
Her til morgen (efter værkstedet) har jeg kørt ca. 50km uden problemer.
Vedr. filter:
Jeg ville meget gerne skifte det, men en ingeniør har engang været så smart at han har placeret det INDE i tanken.

LR-hilsen

Jakob
Index
45341: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 12:45:19) (svar på 45339)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Hej Jakob
Du kan godt bruge karburatorsprit. Det skulle ikke have ret stor betydning for din indsprøjtning, og du kan ikke undgå at få kondens i tanken. Selv på min diesel bil bruger jeg karburatorsprit et par gange om året for at få vandet med ud. Hvis der er så meget vand at det driller dig, skal du nok bruge karburatorsprit i en periode for at være sikker på at få det hele med. Hvis det bliver ved med at drille, skal du have undersøgt om din tank er utæt, så der kommer vand ind. Men hvis det er over lang tid problemet opstår, så er det simpelthen bare kondensvand.
Index
45352: sv: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 17:04:41) (svar på 45341)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Hej Jakob,

Køb noget karburatorsprit og en flaske dyserens samt et nyt benzinfilter.

Først dyserens: siger næsten sig selv, men hjælper med til at rens aflejringer fra brændstoffet væk fra dyser, ventiler/sæder

Så Karburatorsprit: Får vandet til at "fordampe"

Til sidst (efter en tankfuld benzin): Benzinfilter: måske er det gamle "stoppet" - behøver ikke nødvendigvis at være således hele tiden, men har førhen prøvet det med et par biler - og det viste sig at være filteret - og herregud, sådan et filter er billigt!

Thorstein #7334
V8 - færgen er i havn om få minutter!
Index
45356: sv: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 17:42:47) (svar på 45341)
Michael Malmquist #5138, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.199.243.78)
Karburatorsprit på en dieselmotor, hmm, kan man bare det ??
Jeg spørger kun af uvidenhed, for selvfølgelig dannes der vel også kondens i en dieseltank, men i gamle dage ( gab!, fra Hanomaf-tiden) brugte man da petrolium til at fjerne kondensvand og urenheder, eller tager jeg helt fejl??

Mvh. Michael
En stor dieselnovice, dog ejer af et dieseldyr....
Index
45393: sv: sv: sv: Vand i tanken? (18-04-2007 10:24:20) (svar på 45356)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Det har jeg alle dage gjort. Det er dog yderst vigtigt ikke at køre på ren sprit, men at hælde det på samtidigt med at man tanker. Hvis man kommer til at fylde sprit på uden diesel (er sket for mig en enkelt gang for mange år siden), så er man ikke i tvivl, da motoren banker som besat. Petrolium kan måske også bruges? Der findes også specielle tilsætningsstoffer, og bare at tanke almindeligt vinterdiesel hjælper også på at få vandet med ud af tanken.
Index
45357: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 17:56:46) (svar på 45339)
eddie 3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.93.197.208)
Øhh. karburatorsprit i tanken....

Så vidt jeg husker så skal karburatorspriten sikre, at det vand der måtte være i tanken ikke blev til iskrystaller i 'karburatoren'. Nu har jeg aldrig i de 12 år jeg har kørt V8 brugt det. Ej heller på min diesel.

Jeg er ikke roms mester - men i forbindelse med forstøvningen af brændstoffet i en karburator kunne der dannes is. Men det er vel ikke tilfældet med en indsprøjtningsmotor - her sker forstøvningen vel i selve cylinderen? Så skal der vel være rigtig meget vand hvis den skulle ise til.

Vand er som jeg husker det tungere end brændstoffet - altså må vandet flyde nederst i tanken. Det er vel også herfra der normalt suges/pumpes - så mon ikke mængden af vand er temmelig lille.

Nu har Jakob jo ikke nærmere beskrevet hvad det er han oplever ud over at det minder om vand i tanken - hvad det så er.

Men det kunne vel også være filter som nogen er inde på eller måske en for tæt tank (mangler udluftning). Kunne Jakob ikke nærmere beskrive hvad det er han oplever - hvornår på køreturen mm.

hilsen
Eddie
Index
45373: sv: sv: Vand i tanken? (17-04-2007 21:51:40) (svar på 45357)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.152.137)
Jeg ved ikke om det gælder Freelander, og andre af de nyere, men de ældre modeller har en nydelig "dræn prop" i bunden af tanken. Det er således ikke nødvendigt at tappe hele tanken, men kun at løsne bund proppen og tappe en 3 til 4 liter af. Derefter kan man gøre som anbefalet, og tag en tur med dyse-rens, og evt Karburator sprit. Et nyt filter gør jobbet fyldent, men det er en bedre og mere varigt løsning at fjerne det vand fra tanken, før man begynder at købe div midler og filtre.
Finder man ikke en bund prop, så bruge en olie suger og noget tynd slange, det kræver noget mere "gefühl" at få enden af slangen i bunden af tanken, men som regel får man det værste ude. Jeg har lige hjulpet en nabo med en Land-Cruiser, og kunne egentlig ikke forstå hvorfor den ikke stoppede før! Der var ren drikkevand i hele systemet, og "dieselen" lugtede og fettede ikke da vi begyndt med at lufte systemed ude!Da fungerede slange metoden, men en bund prop er absolut bedre og nemmere.