48040:
sv: Skift af Railko-bøsning. Hjælp og ekspertise søges (27-06-2007 22:43:15) (svar på
48030)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 88.212.122.178)
Da jeg gjorde det første gang tog det ca 6 timer for første side på trods af hjælp fra en mekaniker, der dog ikke havde LR erfaring. Der er rigtigt mange pakflader der skal renses, rigtigt mange skruer der sidder godt fast og de skal alle moment spændes omhyggeligt. Det kan gøres hurtigere når man har opnået en vis rutine ;-)
Du skal kort fortalt have fat i samtlige pakninger og lejer der er i hver side af akslen og så dobbelt portion af shimsne til toppen. Dertil en ny presse ring til udenpå fiberpakningen rundt om krom kuglerne. De der mudder skjolde der sidder på indersiden af bremse skiverne kan du passende også skifte, de skal alligevel af i løbet af processen, og de er typisk godt tærede.
Heldigvis er de her ting så billige at det er en ren fornøjelse at købe ind til projektet.
De shims der skal til at justere ved railko bøsningen fåes i fire tykkelser. Køb to af hver tykkelse pr. side. Dels kommer man let til at ødelægge dem og dels så er tignene ikke nødvendigvis fremstillet med så høj nøjagtighed at det reglementerede antal er nok. Taler af personlig erfaring ;-)
CV led - måske hvis de er blevet rustplettede og slidte af manglende smøring og for meget mudder. De koster så vidt jeg husker ca. 25 pund plus 17% moms til de årgange, så køb da endeligt et eller to for en sikkerheds skyld ;-)
Du skal bruge en 13 mm 12-kant top til bremse kaliberen. bremse slangen burde være lang nok til at du kan hænge kaliberen fra radius armen i en kabelbinder under arbejdet, Så du slipper for at åbne bremse systemet.
Det er ikke super nødvendigt at tage stub akslerne af, det er kun hvis du vil skifte den gummi pakningen omkring stikakslen, eller hvis stubakslen skal skiftes. Men det er nok en god ide at skifte netop denne pakning, så olie og snavs fra knokkelhuset ikke løber ind i differentialet og omvendt, og så et knokkelhus ikke bliver tømt for olie ved kørsel med stor side hældning.
Stub akslerne sidder med bolte med 12-kant hovede. De kan tages af med ring enden af en ring/gaffel nøgle, med en ekstra nøgle som forlænger for at få kraft nok. Når de skal moment spændes må man enten tage den på fornemmelsen eller få fat i en af de proffe moment nøgler hvor spidsen kan skiftes til en 12-kant ring, for der er ikke plads til de billige moment nøgler med skralde+top.
Køb det lille rulleleje der sidder forneden modsat railko bøsningen. Det er nok også slidt. Både til at skifte dette og til railko bøsningen brugte jeg en 20 tons presse. Mindre kan sikkert gøre det med lidt snilde.