49752:
sv: Hvor hostes dlrk.dk ? (12-08-2007 00:49:51) (svar på
49258)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj (medlem) (
ip-adr: 172.16.21.200)
Dlrk.dk hostes på en server placeret nær Haslev på midtsjælland.
Det sker at TDC har problemer med dataforbindelserne i området, men heldigvis er der 24/7/365 serviceaftale på forbindelsen, så når der sker noget, er de forpligtet til at begynde udbedring fejlen inden for 4 timer.
Oftest er der tale om centrale fejl, som påvirker store dele af området - og det kan vi faktisk ikke rigtigt gøre noget ved.
Tidligere på sommeren var vi nede i et par dage. Der var der en central box i Køge som var stået af. Alt internet, dankort mv. var nede på midt- og sydsjælland. Vi/jeg fik løbende meldinger om status på fejlen - nu havde de fundet fejlen, nu havde de fundet en reservebox, nu var der en tekniker på vej fra Århus for at skifte den, osv.
Den seneste "lokale" fejl var, da en "nabo" - 500 meter væk i fugleflugt - hyggede sig med en minigraver og klippede nogle kabler ved 21-tiden om aftenen.
Jeg konstaterede en fejl på linien en halv times tid senere og ringede til TDC.
Omkring kl. 22 fik jeg en sms om at de havde lokaliseret fejlen og at der var sendt bud efter graveholdet og nogle som var gode til at samle ledninger.
Ca. kl. 23 og et par timer frem var de store projektører tændt hos naboen mens teknikerne kravlede rundt i hullet og splejsede ledninger - og lidt over midnat var forbindelsen oppe igen.
Vi kan ikke gøre ret meget mere for at holde tingene i luften.
Og hastigheden på at hente vedhæftede billeder i forum skyldes måske, at nogle billeder er meget store - de største er på 5 mb.
Mvh
Jesper
IT-udvalget, DLRK