Hej Kim,
Jeg kiggede lige forbi forum på jagtformidlingen:
http://www.jagtdebatten.dk/forum/viewthread.php?forum_id=34&thread_id=587Den ser meget standard Land Rover serie 3 ud ved første øjekast, og det er vel egentligt kun forruden der "afslører" at her er noget der ikke stemmer. Så vidt jeg husker havde Santana tilbage i 1972 splitruder, som på Land Rover serie biler, så torpedo og rude har måske været skiftet på et tidspunkt. Men med et liv i den svejtsiske hær, så kan der være lavet en del tilpasninger undervejs.
En anden ting kunne være akselbredden. Det forekommer mig akslerne er smallere på Santana'erne, eller i hvertfald ser det ud til at hjulene sidder længere inde i skærmkasserne, end på Land Rover. Om det er optisk bedrag og indbildning, det skal jeg ikke kloge for meget på.
Senere hen monterede Santana parabolske fjedre og skrivebremser, som sidenhen er blevet en populær opgradering til Land Rover seriebiler. Så på mange områder var Santana rimeligt langt fremme i skoene. De udviklede også deres egen 6 cylindrede dieselmotor, som lå i Santana 3500.
Seneste udspil med Santana PS10 Hanibal, er også meget "tro" mod de gamle Land Rover Serie bils principper. Stadig med bladfjedre, men nu med moderne kraftig Iveco turbo diesel, 5 trins ZF gearkasse, servostyring, updateret interiør osv. I mine øjne en mere interessant bil end den nye Defender fra Land Rover. Men det er jo en smagssag.
Held og lykke med Jagtvognen
Lui