tilbage

Land Rover Forum  

53243: 101 fc (29-10-2007 19:04:08)
Lars Refshauge #7553, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.167.182.31)
Hej Forum
jeg fandt ved et tilfælde af tidsspilde på nettet nogle billeder af forskellige 101 FC og blev ret fasineret af dette store køretøj. Nu er mit spørgsmål så. Findes der nogle eksemplare i DLRK og hvor?

MVLRH
Lars
53244: sv: 101 fc (29-10-2007 19:14:25) (svar på 53243)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Hvor er den dog smuk!!!

Jeg skal ikke kloge særligt på dem, men nogle findes der i alle tilfælde.
Der er nogle stykker til salg i Østrig og omegne, tidligere brandbiler til relativt små penge. Prøv på www.mobile.de og andre tilsvarende.

Det må være noget ganske særligt at eje og besidde en sådan sag. Moeren er ikke helt så betaget som jeg.:-(

mvh
Knud
53247: sv: 101 fc (29-10-2007 20:17:00) (svar på 53243)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.165.47.110)
Benno har ihvertfald haft en, men har vist solgt den for et stykke tid siden.

Mvh
Michael
53248: sv: 101 fc (29-10-2007 20:56:28) (svar på 53243)
Anders Trusholm Jensen #5891, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.93.104.83)
Der kører mig bekendt en rundt i reg.nordsjælland. Det er iøvrigt Benno's gamle. Ejeren hedder Torben Pleman.
53262: sv: 101 fc (30-10-2007 07:09:44) (svar på 53243)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 88.131.80.100)
Chefinstruktør Steen Larsen; Stego, Reg. Østsjælland, har en 101 V8'er som den på billedet. Med Torben eksemplar med lad og bænkerader er der mindst to i DK. Der har været en tredje, men om den stadig befinder sig inden for rigets grænser ved jeg ikke.
Vink & Landy't
Morten
53265: sv: 101 fc (30-10-2007 08:32:01) (svar på 53243)
Lars Refshauge #7553, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.158.20)
Ja det må være noget ganske specielt at køre i sådan en. Fruen deler ikke helt min fascination. Men mon ikke hun kan omvendes. ;)

Lars R
53268: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 08:42:51) (svar på 53265)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Du må anstrenge dig for at åbne hendes øjne for en af livets sande værdier!
Og så er den jo glimrende som camper!, hvor hun kan gå inde i "beboelsen" og lave mad og forfriskninger til dig, medems I er ude i terrænet, og ellers sidde og sy strapudemaj, hvis ikke naturoplevelserne interesserer damen!

mvh
Knud
53328: sv: sv: sv: 101 fc (31-10-2007 19:46:14) (svar på 53268)
Lars Refshauge #7553, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.167.182.31)
Hejsa Knud!

Jeg måtte lige svare for mig selv, da jeg læste dit indlæg, om den "fantastisk smukke" blikdåse med 4 hjul... For det første er jeg en meget stor natur elsker, og vil hellere nyde den, end agere tjener for min søde kæreste.... dernæst ville jeg sandelig selv have fornøjelsen af at køre den, og så er jeg ikke sikker på, at hverken Lars eller nogen anden for den sags skyld, kunne sy strapudemaj, eller lave forfriskninger af nogen art.... det er jo ikke lige veje den skal køres på.. hehe..

Mine øjne er vidt åbne... og er blevet en smule lun på jeres lille Land Rover fettich, og synes det er en smuk og sjov måde at opleve en skovtur på... sååååå deeet.. ellers ikke nogen sure opstød herfra hehe... men blander man mig ind, så blander jeg mig også ;0)

Mange knus fra Louise (damen!!!)
53278: sv: 101 fc (30-10-2007 11:00:47) (svar på 53243)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.57.72)
Hej Lars

Jeg har en 101" magen til den på billedet. Der er i alt fremstillet 2600 exemplarer af 101" "Forward Control" og 123 eksemplarer af den opbygning, du ser på billedet, der hedder "Radio Body". Min har kørt i Vesttyskland og er naturligvis venstrestyret. Den har en højere gearing end originalt, hvilket giver en bedre benzinøkonomi end standard, ca. 5 km pr. liter.
Priserne i England er ca. 50.000 kr. for et rimeligt eksemplar og så kommer registreringsafgift og henting af køretøj, så hvis man bare er ude efter en billig Land-Rover, er det nok ikke lige sagen.
Jeg bruger min til camping og andet godt og den har været rundt mange steder i Polen og en tur Sydfrankrig.
Der findes mig bekendt endnu en "Radio Body" i Kalundborg, En Vampire i Nordsjælland, En Pick up i Frederiksværk (Torben Plemann), mindst en på Tirsbæk gods, En i nærhedsn af Juelsminde og så har brødrene Bertelsen en.

Hilsen
Steen 0411
53280: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 11:29:29) (svar på 53278)
Lars Refshauge #7553, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.158.20)
Så der ca 6 i kongeriget?
Jeg synes man ser alt for lidt til dem i terræn. eller er det bare mig.
Jeg skal nok forklare strapudemajs fortræffeligheder for fruen så hun ser lyset. ;)

Lars R
53283: sv: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 12:42:34) (svar på 53280)
Ole Pedersen #0493, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.21.133)
Hej Lars.

Når du ikke ser den i terræn kunne det måske skyldes at den ikke er særlig terrængående sådan i sammeligning med en 90" fx. Det jeg har kørt i dem i forskellige militære udgaver i dels Oksbøl og Finderup var ikke noget der imponerede, jeg synes, det fede er når man kommer ud på landevejen og sidder dejligt højt og har overblik over trafikken (som om man ikke havde det i en alm LR), der er lidt "trucker" over den, afgjort en helt igennem fed dyt på lige fod med en Leight Weight.

MVRH

Ole
#493.
53284: sv: sv: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 14:23:32) (svar på 53283)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Det vil jeg nu ikke helt give dig ret i Ole.
For et par år siden så vi et sådan spøgelse med 10-12 folk i på Greenlaning på Gisselfeld.
Den kom da frem, i mulm og mørke, flere steder hvor andre ikke kunne op og frem.
Helt umulig er den da ikke. Jeg ved selvfølgelig ikke i de hardcore dicipliner, hvordan det går der.
Den er vel nok hæmmet lidt af tyngde og højde.
mvh
Knud
53298: sv: sv: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 21:52:54) (svar på 53283)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.92.57.72)
Hej Ole

Nu kan vi jo ikke være enige om alting i denne verden, men 101" er fra fødslen af udstyret med nogle ret kraftige krængningsstabilisatorer på forakslen. De er jo som bekendt ikke særlige gode når man kører i terræn. Hvis man piller den af så er der en meget stor forskel. GS modellen (General Service) som er med lad er meget let i rumpen. Hvis den får lidt balast, så gør det underværker. Køretøjet er meget lavt gearet, så hvor vi andre anvender f.eks 2. lav til kørsel op ad bakker skal man anvende 3. lav. Motoren har et rigtig godt drejningsmoment, så den trækker rigtig godt helt fra tomgang. Den har naturligvis størrelsen lidt i mod sig, men den er trods alt den land-Rover, der har den mindste vendediameter. Det kan af og til være en fordel.

Hilsen fra Steen 0411
53300: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 22:13:58) (svar på 53298)
Thomas Steen Madsen #3195, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.71.123)
Hej Alle

Nu skriver du jo "tidsspilde"... På "nummerpladen" på billedet står www.vtxs.com her er lidt "tidsspilde" for alle...

Thomas (der egentlig ikke har tid at spilde...)
53301: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (30-10-2007 23:02:26) (svar på 53300)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.91.137.67)
Hvad pokker?? Er der nogen der vover at påstå at en rigtig mandfolke-land rover ikke duer i terræn?

Næh, bevares.. sådan nogen små pukkelpister for skoleknægte er jo ikke lige sagen for en stivbenet herre (se bare billedet) men det har jo heller ikke noget med ordentligt terræn at gøre.. det er jo bare små gravemaskine huller for personbiler uden læs, he he.

Som Steen siger skal de bare modificeres en kende...

Kan de få fat, klarer de en stigning på 60% ifølge Land Rovers egne specifikationer.. voll beladen.

Og som sagt.. mandfolke-faktoren er i top! Ikke noget nymodens tøsepjat med ordentlig siddestilling, måtter og nappa på dørene!

Vampiren på billedet solgte jeg til en samler fra Californien, der havde flere penge end jeg.

Men savner nu det rå væsen en gang imellem... Torben, skal vi bytte tilbage igen?

53305: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (31-10-2007 07:13:39) (svar på 53301)
Ole Pedersen #0493, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 87.116.51.73)
Ja ja, det er godt med jer,hvis i læser hvad jeg skriver og ikke tager det så personligt så ville i nok give mig ret i at der findes bedre biler til terrænkørsel end lige verdens fedeste FC nemlig Rovers 101, det jeg skriver er at sammenlignet med en 90" er den ikke noget der imponere.
Og så er det vel ikke meningen at man skal modificere det ene køretøj og ikke det andet når man sammenligner.
Hvis den var så forstræffelig til terræn som i skriver så var den vel nok blevet det helt store hit på både den indenlandske og udenlandske Challenge scene.

Med venlige rover hilsner fra en der selv engang drømte om at køre Paris Dakar i en 101,sgu....

Ole.
#493
53390: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (01-11-2007 23:01:57) (svar på 53305)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.91.137.67)
Det blev ikke taget personligt Ole, det håber jeg da også gælder den anden vej?

Håber da du kunne se den slet skjulte ironi i indlægget? Desværre må man jo ikke krydre med smileys, der kunne ellers godt have været et par stykker.

Nej selvfølgelig duer en 101 ikke til den type terræn, som jeg tror du mener, (derfor indsatte jeg jo også billedet, hvor det må være tydeligt for enhver at den er aldeles håbløs?) - lige som man da heller ikke bruger en lastbil til at køre rally med - men det er så langt fra også den slags terrænkørsel den er bygget til.

Så nej, sammenlignet med en 90 tommer imponerer den sikkert ikke... hvis sammenligningen skal gøres ud fra netop behovet for at køre med en tom bil, i den type terræn.

Skal man derimod sammenligne en 101 og en 90 hvad angår vadedybbe, frihøjde, laste- og trækevne - i terræn - ja så imponerer en 90 tommer ikke. Sikkert også derfor de valgte 101erne til de store ørkenkryds, som du selv er inde på. En tungt læsset 90" er jo som bekendt ikke noget at skrive hjem om.

En 101 er jo netop bygget som terrængående minilastbil, derfor også de lange bladfjedre af parabolsk type (skruefjedrene var jo da opfundet - også i Land Roverland) (smiley)

Så jo.. en 101" er fortræffelig i terræn - med 12 soldater i fuld krigsmundering på ryggen og en tonstung haubitzer på slæb.. Ligesom en 90" er fortræffelig i terræn... uden læs og de steder hvor det passer dén bedst.

Apropos den store Challenge scene.. hvor mange umodificerede biler er det iøvrigt lige der kører rundt dér? Inklusive 90" - som ikke har andre dæk, fjedre, spær, hævekit og ditten og datten?

Og intet er taget personligt (smiley igen!) og intet er ment personligt!! - i min verden består terræn bare af mere, end gravede småhuller.

To hår på hovedet er ikke meget, men to hår i suppen, det er meget! - Så man kan vel tillade sig at sige at alt er relativt?

Det med Paris dakar, det kan du da nå endnu!? Jeg er sikker på at mange ville elske den historie i Oasen, inklusive undertegnede!
53396: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (02-11-2007 07:14:18) (svar på 53390)
Ole Pedersen #0493, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 87.116.51.73)
Hej Benno.

Helt og aldeles enig, nu begynder vi jo at sammenlingne pære og pære og bananer og bananer.
Nej, det er lige præcis det med lasteevnen der gør, at den tom er den, sådan som jeg har oplevet den, nærmest umulig at kommer nogen vegne i i svært terræn, men det er omvendt også den der i sin tid gjorde at vi var et par stykker der begyndte at se på den som en mulighed i Paris Dakar, den kunne lige klemmes ind i den lille lastbil klasse, men så var der jo en hvis hollænder der lavede et helt vildt stunt og slog sig selv og et par andre ihjæl og så var lastbilerne jo slut som løbs biler på det tidspunkt og vores projekt løb ud i sandet.

Og netop de egenskaber som du fremhæver, er jo nok det der gør at den ikke ses meget sådan til alm terrænkørsel her i klubben og også i udlandet, hvem gider læsse den med fortovsfliser for at kunne komme ud og køre ;-).

Ja apropos Challenge, så er det lige netop den opfattelse de fleste har fordi det som regel altid er de vilde biler folk ser billeder af og det er faktisk synd, for det afholder nok mange fra at køre, jeg ser rigtig mange biler i der køre i DLRK som hvis føre og co-pilot tog en hjælm på kunne køre med i std klassen.
Vi køre selv i LWT fra 1969 og vores vildste modification er et spær i bag vi har dog også prøvet at køre et halvt løb uden spær pga haveri og vi kom igennem dog ikke så nemt som med spæret, men det korte af det lange er at man behøver ikke tømme hverken Glads eller Bertelsens butik for at komme ud og køre Challenge.
Faktisk så er std klassen her i landet den største.

Det med de gravede små huller det må du lige forklare!!??

Og Paris Dakar er lagt på hylden, da vi for over tyve år siden begyndte at arbejde på det kunne vi gennemføre projektet for 250000kr idag vil det koste os et godt stykke over 1000000kr så det er yt.

MVRH

Ole
#493.

Ps. Ja det er træls at forum politiet har indført forbud mod de små sjove.

53404: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (02-11-2007 10:47:49) (svar på 53396)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.160.111.94)
Altså Ole

– det var nu kun ham selv, det gik ud over. De to andre fik godt nok en grim tur, men overlevede.
DAF havde to biler med, den ene kørt af Jan de Rooy og den anden af Van Loevestijn. Det var den sidstnævnte, som slog sig ihjel. I 1989 var lastbilerne kun med som eskorte, men indgik året efter på ny i det 3-strengede klassement og har gjort det siden.
DAF trak sig ud af løbet i 1988, men vendte i 2002 tilbage med Jan de Rooy, der vandt i 1982, 1985 og 1987, og dennes søn Gerard i bilerne. Året efter vandt de flere etaper og i 2004 indsatte DAF hele seks biler. I 2005 var Hans Belx nummer to i racet, da han blev udelukket efter overtrædelse af reglementet. Men det er en anden historie.
Lastbilerne er fortsat med i racet og har været det siden 1990, så på med vanten Ole. Det er ikke for sent. Hvis du mangler en 101'er, så er denne måske en mulighed. Den står vist bare og venter på at blive reddet fra det totale forfald.

Med vink og Landyt
Morten
53412: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (02-11-2007 11:36:41) (svar på 53404)
Ole Pedersen #0493, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.21.133)

Hej Morten.

Ok her lige i farten kunne jeg ikke helt huske hvem og hvad, men at resultatet var at lastbilerne blev udelukket fra deltagelse i et stykke tid.

Og jeg er udmærket klar over at de er med igen, men det ændre ikke på det økonomiske.

Så der bliver den liggende.

MVRH

Ole
#493.

53469: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (04-11-2007 16:24:47) (svar på 53412)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.102.17)
Go' søndag Ole

Helt enig!
Det økonomiske er virkelig blevet et drøjt aspekt ved Dakar Rallyet.
Dengang i midten af 80'erne, da Dakar Rallyets ophavsmand Thierry Sabine stadig stod i spidsen for TSO-organisationen og Paris-Dakar løbet, da kunne man komme til start for et sted mellem 20.000 og 50.000 kr. alt efter antallet af hjul på køretøjet.
Det er historie nu.
Heldigvis er Dakar Rally ikke det eneste alternativ til at udleve drømme på hjul. Så der er ingen grund til at lægge vanten i skuffen. Det er bare at krænge den på, eventyret venter derude.

Fortsat god weekend med vink og Landyt
Morten (med salig smiley)
53435: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 101 fc (03-11-2007 00:28:34) (svar på 53396)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.91.137.67)
Hej ole.

Altså, vi kommer aldrig til at diskutere hvilken én af de to, 101 og en 90, som er bedst på en simpel trialbane som vi kender dem herhjemme.. det har jeg vist for længst givet dig ret i, at 90" er?

Men det med at sammenligne pærer og bananer, startede vist længe før mit indlæg?

En sammenligning mellem en 101 og en 90 tommer er præcis det.. det havde været mere relevant at sammenligne en 101 med en 109"... Når vi nu er ved det.

Oksbøl og Finderup er ikke svært terræn i min terrænordbog, det er jo øvelsesterræn hvor det kun er "sjovt" at køre på tværs af alt og med så stor sidehældning som muligt (ja ja.. jeg generaliserer, men sådan er verden jo) det er hvad jeg kalder "gravede huller" ligesom billedet af min på Verners mark. Pukkelpister.

Vældigt hyggeligt når man skal slå en eftermiddag ihjel i gode land rover folks selskab, med lidt solid land rover hygge og dækspark.

Misforstå mig ikke, jeg har haft mange gode timer på den måde, men "Rigtigt" terræn.. er for mig, er at komme fra a til b igennem et stykke.. nå ja.. terræn.

Ikke et stykke kampvognsspor (hvilket 101 iøvrigt klarer helt fint) men heller ikke en samling gravede huller med 1 meters afstand, kun fremstillet med det formål at få så mange diagonal kryds som muligt, så man kan bruge hele eftermiddagen på at smadre sin transfergearkasse og sin drivline iøvrigt.

Komme fra a til b med alle de genvordigheder det nu indebærer, som i et større ørkenraid, krydse sahara, regnskoven eller sådan noget. Se det er terræn. I sådan noget er man nødt til at have sine "ting" med sig... det er desværre ikke muligt bare at køre i pølsevognen når klokken nærmer sig 16.00, eller ringe til Bertelsen, når noget går i stykker.

Me dette formål er ALLE Land Rovere jo bygget.. for at skulle løse opgaver, ikke fordi vi synes det er morsomt at køre rundt i gragrave imellem minestrimmel og elektrikkerrør. Til det formål er et bæltekøretøj i øvrigt langt mere nyttigt, hvis vi skal stille sagen på spidsen. Så er det bare svært at sparke dæk.. så skal der sparkes bælter. smiley.

Når jeg nævner det, er det fordi du bad mig forklare det med hullerne - og også indledte dit tidligere inlæg med, at en 101 ikke var særligt god i terræn.. Bevares nej - men hvem definerer terræn??

Og jeg tror nu ikke det er selve årsagen til at man ikke ser mange af dem i "terrænet" i sammenligning med 90".. det kunne måske også skyldes at der ialt er lavet 2.668 stk.. heraf kun ca 900 stk venstrestyrede. .. og heraf findes vel knap halvdelen tilbage på private hænder - i verden - ikke meget sammenlignet med de hundrede tusindvis af 90" der er sluppet løs... faktisk har jeg hørt man stadig laver dem?

Men du nævner jo egentlig selv humlen ved det hele... du ville meldes til.. i lastvognsklassen? Det går vel næppe med en 90".. selvom den nu er så meget bedre? smiley.

Pærer er godt, bananer er også fint, pærer til pæretærte og bananer med whiskey, brun farin og flødeskum.

Nej, hvem vil læsse sin bil med fliser for at køre? ja det vil dem der skal have kørt fliserne et eller andet sted hen. det er jo derfor bilen er bygget! Ellers kunne de jo bare have taget af varelageret på hylderne.. Land rovere var der nok af, men ikke nogen der duede... derfor fik MOD Land Rover til at udvikle 101" eren.

På samme måde som jeg da hellere ville tage en ATV til svær og snæver kørsel i skov, istedet for en 90".. pærer og bananer, du ved. Altså med mindre man modificerer sin 90" med spær, dæk osv... så hjælper det da noget på det.

Nu ikke så pivet med pengene.. bare på med vanten og få skaffet nogle sponsorer, jeg giver en hundredemand! - så du kan kome ud og gøre nationen ære.. andre deltager jo da i Lada Niva?!

Start med et benzinselskab.. en 101" er en meget tørstig fætter!

Ja, pokkers forum politi.. nåh, men de mener det vel godt? Smiley.

God weekend!!