58301:
sv: Vand i V8 i Kallerup... ? (01-02-2008 08:13:22) (svar på
58297)
John Hansen (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 79.170.128.45)
Hej Claus
Det var min datter Cecilie og jeg.
Den korte version:
Første forhindring i Kallerup den lørdag, som vi havde set frem til: Vandhullet som vi har forceret før. Vandet blev meget pludseligt meget dybt, så baghjulene stod på land mens snuden var dykket så reservehjulet på forklappen var delvis under vand!
Gode klubkammerater trak os op, tilbød gode råd, lånte os værktøj og trak os hjem.
Af med indsugningsrørene fra luftfilter til karburatorerne: Masser af vand. Ud med alle 8 tændrør: Tyk vandstråle ud af det ene hul. Tørne motoren: Geyser ud af flere andre. Ud med bundproppen i motorens bundkar: Først 1 l vand ud, så olien. Af med oliefiltret: Ingen vand, kun olie. Ny olie på, køre motoren varm, olien af igen, ny olie på. Proppen i koblingshuset ud: ½ liter vand.
Efter lidt host og hak (vand i svømmerhusene?) går motoren som den plejer. Det forekommer mig den er lidt sværere at sætte i 1. og 4. gear, så gearolien bliver også skiftet inden jeg kører igen.
Alt i alt: Ingen personskade, ingen maskinskade, men en oplevelse rigere og lidt penge (til olie) fattigere.
Morale: Vent med at køre ud i ukendt vand til du har moret dig med forhindringerne på land, for der er lang tid til næste terrænarrangement!
John...dobbelt vandkølet